Iben Poulsen var stille dengang hun startede sit praktikforløb hos Tjærbyvejens Vuggestue i Dronningborg. Meget stille endda. Dengang var hun på kontanthjælp og troede ikke rigtig på sig selv. Så hun sad mest og observerede, hvad der foregik. Det er fire år siden nu. I dag har hun vekslet de tre måneders praktik til en fast stilling som pædagogmedhjælper.

– Dengang var jeg en meget stille pige, men jeg har udviklet mig rigtig meget her i vuggestuen. De har virkelig gjort meget for mig her, siger Iben Poulsen.

Vuggestuen bliver nu hædret med en CSR-pris for deres arbejde med at rumme folk uden for arbejdsmarkedet og tage socialt ansvar ved at tilbyde praktikforløb. Sammen med Jobcenter Randers skræddersyer de tilbud, som passer til den enkelte, og som skal bringe mennesker tættere på arbejdsmarkedet. Med prisen bliver Tjærbyvejens Vuggestue én del af gruppen af 150 randrusianske arbejdspladser, som kan bryste sig af at blive anerkendt for at have taget et større samfundsmæssigt ansvar på sig.

“Det kunne have været mig”

Det er vidt forskellige mennesker, som kommer i praktik på Tjærbyvejens Vuggestue. Nogle kæmper sig tilbage til tilværelsen, efter angsten og depressionen har haft fat i dem. Andre har faldet og slået sig, og er derfor ikke i stand til at udføre den samme mængde arbejde som før.

Men uanset hvilke udfordringer de kommer med, så tænker vuggestuens leder, Anne Vintersbølle, at det en dag kan være hende, som sidder i samme stol som praktikanterne.

– Jeg arbejder i et fag, hvor man kan slides op. Hvad nu hvis det en dag var mig, der ikke længere kunne varetage mit job mere. Hvad nu hvis jeg ikke kan have 37 timer. Tænk hvis nogen så kan rumme mig og ikke ser mig som et problem, men ser mig som en person, der skal hjælpes, siger Anne Vintersbølle.

Som leder, så får hun nogle ind, som har store vanskeligheder. De kræver lommeletter og mere snak inde på kontoret hos Anne Vintersbølle, end andre gør. Men så sætter hun også tid af til det, så praktikanten kan få snakket om manglende selvtillid, nervøsitet eller angst.

Og så kan man jo godt tænke, hvad får Anne Vintersbølle ud af det? Og havde det ikke været nemmere ikke at skulle bruge kræfter på en praktikant, som slet ikke kan det samme som de ansatte.

– Som menneske og som leder kan jeg godt lide at gøre en forskel. Det var blandt andet derfor, at jeg i tidernes morgen uddannede mig som pædagog – det er for at gøre en forskel. Og det er egentlig ligegyldigt om det er for en på to år eller en på 42. Jegs synes, det er interessant, når jeg kan se, at vi har sendt en styrket udgave ud af døren, siger hun