Mellerup

Villa i Mellerup med spændende planløsning og fjordudsigt

Her byder vi på en virkelig gedigen og velindrettet familievilla, som med sin nærhed til blandt andet skole, institution og grønne områder vil give jer en dejlig hverdag. Derudover sørger beliggenheden på den blinde vej og den hævede placering i terrænet, at I både får masser af ro og en dejlig udsigt omkring jer.

Villaen er indrettet med vindfang og entré med et flot lysindfald, grundet ovenlysvinduet, gæstetoilet og en stor stue i åben forbindelse med et dejligt køkken/alrum. Herfra har I – via det brede vinduesparti – en storslået udsigt ud over fjorden og til det kuperede landskab på den anden side. Denne udsigt er bestemt ikke dårligere fra de to meget store terrasser I har på denne side af ejendommen. Den ene er en fliseterrasse, mens den anden er udført i flot træ og begge giver de jer god læ og masser af plads til at nyde udelivet.

Nogle få trin fører op til soveafdelingen, hvor I har repos, to gode værelser til den ene side, badeværelse i midten og til den anden side soveværelse samt endnu et værelse eller kontor. Disse to sidstnævnte værelser nyder også godt af den flotte udsigt.

Se mere om boligen her hos EDC Trio

 

Kommentarer