Randers By

Vi synger julen ind på Kulturhuset i Randers

Det er efterhånden blevet en flot tradition, at Korby Randers og Randers Bibliotek inviterer til julesang i Kulturhuset den sidste lørdag før jul, og i år er ingen undtagelse.

Lørdag den 17. december bliver der varm julestemning over det hele, når korene fordeler sig for at give koncerter kl. 11.00 på alle Kulturhusets etager. I år deltager så mange kor, at der må deles om pladsen således:

  • Bibliotekspyramiden: Luna Koret og Growing Gospel
  • Foyeren: Randers Egnsteater Kor
  • Grågården, 1. sal: Randers Bykor
  • Museum Østjylland: Tune It og Bombardier/Metal sangkoret
  • Randers Kunstmuseum: Randers Kammerkor og Skt. Andreas Kirkes Kor

Efter koncerterne byder kulturudvalgsformand Mogens Nyholm klokken 11.45 velkommen i bibliotekspyramiden, hvor korene og publikum sammen synger tre julesange, så vi alle kan gå til juleferien med glæde i hjerterne.

Man kan læse mere om korene i Randers på korbyranders.dk

Kommentarer