Læserindlæg af Hans Kortbek, Grenstenvej 47, Stevnstrup

Der mangler ikke udfordringer i denne tid –  hvor nationalfølelse for mange er kammet over til snæver nationalisme med krav om, at vi skal have nok i os selv i form af grænsebomme, rejserestriktioner og toldmure – hvor EU lægges for had som årsagen til mange af vore problemer og vore europæiske medborgere mistænkes for at ville underløbe os på enhver tænkelig måde – hvor nyvalgte Trump opildner den golde nationalisme i Europa i ønsket om en sprængning af EU, hvorefter han kan kanøfle enkeltstaterne i Europa en efter en handelsmæssigt og politisk.

Presset suppleres af antydninger om, at NATO ikke er holdbar i længden, så vi på sigt vil være overladt til egne militære evner ved evt. aggression fra Putins side – hvor Putins Rusland spiller mere og mere med de militære muskler i troen på, at han nu har en forstående Trump i USA. Det ses allerede i Ukraine hvor kampene er blusset op efter telefonsamtalen mellem Trump og Putin. Ukraine er slet ikke og vi andre måske heller ikke beskyttet af en doktrin, som hedder ”America First” – hvor en massiv folkevandring fra Mellemøsten og Afrika iblandet islamisk terrorisme truer Danmark og EU,s økonomi og folkelig sammenhængskraft i en sådan grad, at en manglende løsning/opbremsning inden for de nærmeste år vil resultere i Europas politiske opløsning og (borger)krigs lignende tilstande.

Hvad kan vi gøre i lille Danmark? Vi kan bekæmpe den golde nationalisme. Vi kan beskytte os bedst muligt mod folkevandringen ved intelligent kontrol/hurtig sagsbehandling/afvisning/udsendelse uden at ødelægge vores frie udveksling af varer og tjenesteydelser inden for EU. Denne frie udvikling er nemlig hele baggrunden for vores velstand og velfærd. Derudover skal vi øge vort forsvar betydeligt. Det skal vi både fordi USA kræver, at vi selv i Europa bærer vores aftalte andel af denne økonomiske byrde, men også fordi, at vi ikke er sikre på fremover at være beskyttet af USA, men måske er overladt til egne evner militært i forhold til i særdeleshed en aggressiv Putin.

De langsigtede løsninger på de store udfordringer kan kun finde sted i EU samarbejdet. Uden EU er Europa på vej ned ad rampen hvad angår evnen til at påvirke egen udvikling og udviklingen i den globaliserede verden. Det er særligt vigtigt, at vi får sammentømret et stærkere og mere forpligtigende udenrigspolitisk samarbejde, så vi kan tale med en stemme. En stemme der vil have stor økonomisk og politisk vægt i verden.

Det samme gælder forsvarsområdet – særligt hvis vi mister opbakningen fra USA. Men også mange andre områder ud over de to nævnte skriger på tæt og forpligtigende samarbejde i EU. Det er miljø, energi, kommunikation og al transport hvad enten det er til land, til vands eller i luften – fælles rammer og fri konkurrence inden for disse rammer. Flere områder vil komme til, for vi bliver mere og mere afhængige af hinanden i en globaliseret verden og i særdeleshed i Europa.

Folkevandrings problemet kan naturligvis kun løses i fællesskab i EU. Vi skal have en stærk ydre grænsekontrol, som er underlagt en fælles myndighed – ikke det enkelte land. Grænsebommene skal være ved EU,s ydere grænser. EU må være mere hårdhændede i forhold til de stater/områder som lader folk vandre mod/sejle mod Europa. Der skal brugs både pisk og gulerod. Endelig skal vi hjælpe de lande, der vil hjælpe os med at standse folkevandringen af egne borgere mod Europa og tage de afviste tilbage igen. EU er den fælles redningskrans, som vi alle i Europa er afhængige af. Slipper vi den skal vi selv kunne svømme – svømme meget langt.