Samfund

Veteran cafe Randers fyldte 1 år

Se billedserie Veteran cafeen fyldte 1 år. Fremsendt foto

Veteran cafe Randers fyldte 1 år fredag den 7. oktober. Bestyrelsen havde valgt at invitere veteraner, pårørende, politikere og sponsorer til at komme og fejre cafeen.

– Det har været et begivenhedsrigt år som har budt på masser af goodwill fra Randers erhvervsliv, forretninger og andre organisationer. Det har været benhårdt forarbejde, men vi kan se tilbage på et godt år og en forening i vækst. Randers har for eksempel fået en Veteranstrategi i år. Og snart får Randers en veterankoordinator, lyder udtalelsen fra bestyrelsen.
 
Cafeen havde inviteret på frikadeller og kartoffelsalat, lavet af cafe GAIA og kagemand købt ved Føtex.
 
Der var mange besøgende i cafeen, blandt andet af Randers borgmester Claus Omann og politiker Christian Boldsen, Iben Sønderup og Louise Høgh.

Cafeen takker alle gæsterne for besøget og for de fine gaver. De fik blandt andet en T-shirt fra Randers FC for at markere deres kommende samarbejde.

Kommentarer