Randers By

Verdens bedste rom til smagning hos Vinspecialisten

Se billedserie Der var fuldt hus hos Vinspecialisten i Dytmærsken til smagning af Ron Zacapa rom. Fotoserie: Jan Szwed, Randers Netavis.

Alle pladser om bordet hos Vinspecialisten i Dytmærsken var i aften besat af forventningsfulde gæster til smagning af den verdensberømte og anmelderroste Ron Zacapa rom.

Vinspecialisten havde inviteret Matias Svensson fra Ron Zacapa distributøren Diageo til Randers, for at fortælle om det specielle ved netop denne rom og nuancerne i de forskellige varianter. Matias Svensson er ambassadør for Ron Zacapa “brandet” i Danmark, og nok den der ved mest om denne særlige rom fra Guata Mala.

Mest kendt er nok Ron Zacapa’s “23 Solera”, som betegnes som producentens flagskib. Den har længe ligget nr. 1 på listen over verdens bedste rom og har vundet adskillige priser.

Af andre varianter skulle deltagerne smage på Ron Zacapa Edicion Negra, Ron Zacapa Limitada 2015, Ron Zacapa XO og endelig Ron Zacapa Royal – som i parentes bemærket har en vejledende udsalgspris på 2.250 kroner.

Lige som med vin, øl, og alkoholrige drikke i det hele taget, er kendere af rom også ofte uenige om, hvilket brand, hvilken årgang og hvilken blend, er det bedste. Når det gælder Ron Zacapa’s “23 Solera” går uenigheden blandt andet på, om det aftapningen der kunne åbnes som 23-åringe i 90’erne og starten af 0’erne, eller om det er de lidt senere blends, der er den bedste.

I aften hos Vinspecialisten var de fleste enige om, at smagen af de forskellige Ron Zacapa varianter i den grad var en nydelse for ganen.

Kommentarer