112 og retsvæsen

Væltede på scooter med hash i lommen

Arkivfoto

En 26-årig mand fik pludseligt gevaldigt travlt, da han torsdag kl. 22.05 fik øje på en politibil på Nyvangsvej i Randers.

Betjentene lagde mærke til den 26-årige mand, som meget hastigt vendte sin scooter og kørte i modsat retning.

Patruljen vendte resolut bilen og kørte efter den 26-årige, som kort efter kørte ind i en busk og væltede. Her blev han anholdt, og da betjentene visiterede ham, fandt de en mindre mængde hash i hans ene lomme, og han blev derfor sigtet for besiddelse euforiserende stoffer.

Kommentarer