Debat og politik

Unge med psykiske udfordringer har også ret til uddannelse

Debatindlæg af Jane Christensen, byråds- og regionsrådskandidat for Randers Konservative.

Mange unge med psykiske udfordringer kæmper i dag med at gennemføre en ungdomsuddannelse.

Man oplever i højere og højere grad at de dropper ud af uddannelserne ad flere omgange, simpelthen fordi omgivelserne på ungdomsuddannelserne ikke er gearet til at kunne skabe et miljø, som unge med psykiske udfordringer kan fungere i.

Det skal vi have lavet om på. Unge med psykiske udfordringer, det kan være angst, depression, ADHD eller andre dysfunktionelle udfordringer er på ingen måde mindre intelligente eller ud af stand til at lære. De kan bare have svært ved at fungere og begå sig blandt for mange mennesker eller for meget uro.

Derfor mener jeg at vi skal have skabt muligheder for at disse unge, på anden måde kan tage en ungdomsuddannelse og derved komme ud og blive en del af samfundet.

Jeg vil som konservativ by og regionsrådskandidat kæmpe for at skabe rum, muligheder og miljø for at unge med udfordringer også får muligheder for at tage en uddannelse, som gør at de bliver kompetente på
arbejdsmarkedet i stedet for at placere dem på offentlig ydelse, som derudover også gør at de og andre
dømmer dem ude.

Jeg mener helt klart at psykisk sårbare skal have muligheder, som løfter dem i stedet for at bremse dem i deres udvikling. Det er en langtidsinvestering, men jeg tror på at det er givet godt ud på den lange bane.

Kommentarer