Randers By

Unge byrådskandidater rykker vælgermøde ud i nattelivet

Traditionelt afholdes de klassiske vælgermøde i forsamlingshuse rundt om i kommunen. Men de to unge byrådskandidater, Christian Brøns og Stine Eiby, går nu nye veje for at henvende sig til unge vælgere.

De to afholder i samarbejde vælgermøde på Café K i Storegade, som særligt er populær iblandt unge mennesker.

– Desværre er stemmeprocenten hos de unge vælgere lav i forhold til andre vælgergrupper, og det vil vi gerne gøre noget ved, udtaler Stine Eiby, der er byrådskandidat hos Socialdemokratiet.

Derfor går de to unge byrådskandidater nu nye veje for at komme i kontakt med de unge vælgere.

– Kommunalpolitik er i høj grad også vigtigt for ungdommen, og der har vi som unge kandidater en særlig forpligtigelse til at møde de unge på deres hjemmebane, siger Christian Brøns fra Venstre.

Til vælgermødet hos Café K bliver der desuden foretaget en uformel meningsmåling, da man til mødet kan købe henholdsvis røde og blå drinks til 25 kr. stykket.

Vælgermødet afholdes hos Café K torsdag den 16. november fra kl. 20.15-21.15.

Kommentarer