Randers By

Underlig kørsel fik borger til at kontakte politiet

Arkivfoto

En 54-årig mand fra Randers kontaktede i går kl. 22.27 politiet, fordi han netop havde set en bil køre imod færdselretningen i Storegade i Randers, og han mistænkte føreren for at være spirituspåvirket.

En patrulje fik kort tid efter på Hadsundvej i Randers kontakt til bilen, der blev standset.

Føreren af bilen, en 21-årig mand, oplyste til patruljen, at han ikke havde noget kørekort, og at han havde røget hash for to dage siden.

Han blev derfor anholdt og sigtet for kørsel uden føreret og for narkokørsel, hvorefter han blev kørt til politistationen i Randers for at få taget en blodprøve.

Kommentarer