112

Udvises ikke trods dom for voldtægt, narko, frihedsberøvelse og våben

Danny Abdalla, der har en stribe af grove kriminelle forhold bag sig, fik i fredags en dom på yderligere to års fængsel samt sin fjerde udvisningsdom, men udvisningen kan ikke effektueres, da retten mener, at Abdalla risikerer dødsstraf, hvis han vender tilbage til hjemlandet, Libanon.

Abdalla blev i 2014 dømt for i Randers at have tvunget en kvinde ind i en bil og kørt hende til en adresse i Frederikshavn, hvor han holdt hende indespærret i et døgn. Her blev hun udsat for seksuelle overgreb og tvunget til at sniffe kokain. Få dage efter bortførelsen blev kvinden igen hentet i Randers mod sin vilje, kørt til en adresse i Aalborg og udsat for flere seksuelle overgreb.

Efter Retslægerådets anbefaling gik anklagemyndigheden efter lovens strengeste straf i form af forvaring, men retten fandt, at en fængselsstraf på to års fængsel var mere passende.

Dommen i fredags er en tillægsstraf, idet han allerede sidder til afsoning i en anden sag, der også handler om grov personfarlig kriminalitet. I den sag blev han i oktober ved Vestre Landsret i Viborg idømt 12 års fængsel for skyderi, voldtægter, overdragelse af kokain og våbenbesiddelse.

Se nyhedsindslaget fra TVMidtVest her med baggrund i dommen fra Vestre Landsret i oktober i år.

Kommentarer