Debat og politik

Udkantsområder i Randes kommune.

Gjerlev-Enslev skole blev kun 35 år. Skolen blev lukket sidste år som led i kommunens strukturreform. Billedmanipulation: Gitte Hagsholm
Læserbrev: Poul Rubach, Bækkevej 28, Harridslev
Hvor var det befriende at se TV2 OJ 15/6 vedr. temaet ” Mindre byer er populære.”
Indslaget fokuserede på landsbyen Lund ved Horsens, der er vokset 45 pct. de sidste 10 år til små 2000 indbyggere.

Horsens borgmester Peter Sørensen (S) ser det positive i, at landsbyer som Lund nu er blevet mere populære. Men han mener også, at det kræver, at man i kommunen tænker over, om man har de rigtige tilbud som boligområder, skoler, børnehaver, vuggestuer, dagplejetilbud osv. Han erkender, at det kan koste lidt mere i forhold til at samle borgerne i storbyen.

En af tilflytterne Annette Friis ser fordele ved at bo i en lille by, der har det hele. For hende var det et krav, at der var en hel skole, så børnene ikke skulle flytte skole midt i forløbet.

Andre kommuner har også øje på de små byers betydning.

I DR-nyheder 4. februar 2016 under overskriften “Ålborg holder fast i små skoler, selv om det er dyrt,” udtaler en Venstre-politiker om Bislev skole med 40 elever:

“Vi har valgt at understøtte de små skoler og bibeholde dem. For at være sikker på, at der hele tiden er en udvikling i de små lokalsamfund her i vores kommune”, siger Tina French Nielsen (V), der er rådmand for skoleforvaltningen i Aalborg Kommune.

De ekstra penge skal til gengæld sikre, at landsbyerne ikke forsvinder.

“De er lidt dyrere end de store skoler, det er der ingen tvivl om. Så det er en investering, vi gør i lokalsamfundet,” siger Tina French Nielsen.

De ekstra penge skal til gengæld sikre, at landsbyerne ikke forsvinder.

Midt mellem Horsens og Ålborg ligger Randers kommune, og her har byrådsflertallet visioner langt under niveau mht. landsbyernes udvikling.

Landsbyskolerne i Havndal og Bjerregrav mistede deres overbygning, Gjerlev mistede skolen, overbygningen var i spil i Stevnstrup, Harridslev og Fårup, men slap i denne omgang. Kampen genoptages sandsynligvis en passende tid efter KV17. Den overordnede plan er, at langt flere skoler skal lukkes

Anders Buhl-Christensen (V) skrev i Amtsavisen august 2015: “Man kan ‘jo’ ikke drive skoler med 100 elever”.

Visionære kommuner kan sagtens, så Anders Buhl-Christensen burde sige, at Randers kommune ikke ønsker at drive små skoler. I øvrigt burde en sådan udtalelse fremkomme FØR et kommunevalg.

Før KV13 lovede Venstre faktisk, at ingen landsbyskoler skulle lukkes. Senere kom det frem, at lukningsplanen var lavet.

Birthe Andersen fra Gjerlev skriver:

”Først nedlægger/amputerer man skoler i landdistrikterne – fordi der ikke er råd – Så bevilger man 2 millioner til udvikling af landdistrikter, (hvor mere end 1/3 af kommunens indbyggere bor) mens man ønsker at byforny/udvikle Randers for 16 MILLIARDER. Så ønsker man en multiarena til over 100 millioner i Randers, og så mener man lige, at hvis landdistrikterne ønsker cykelstier, så børnene kan komme sikkert i skole – ja så må de selv betale. Der må da snart være mange der kan se hvor skævt det er – og der skal noget andet til. Måske ville en smule respekt for dem, der bor på landet være en god begyndelse.”

Nyeste angreb fra byrådsflertallet, er at boligvejene i landdistrikterne skal privatiseres, med yderligere omkostninger for beboerne.

Frank Nørgaard (DF) mener borgerne stilles ens, når landområdernes kommunale veje privatiseres, fordi nyudstykningernes veje privatiseres.

Denne form for retfærdighed er ikke lysende klar for beboerne i landdistrikterne.
Hvis alle grundejere i kommunen skal behandles ens og retfærdigt, betales vejudgifterne over ejendomsskatten. Det er enkelt og uden unødig bureaukrati.

Om 16 måneder er vi meget tæt på KV17,- og så håber jeg, landdistrikternes vælgere husker på hvem, der varetager vores interesser.

Kommentarer