Tolv sigtelser for narko-kørsel inden for én uge i Randers

Inden for den sidste uge er tolv personer – alle mænd i øvrigt – blevet taget i kørsel i narkopåvirket tilstand i Randers, og blot inden for det seneste døgn har Østjyllands Politi i Randers standset fem forskellige personer, der alle efterfølgende er blevet sigtet for at køre bil i narko-påvirket tilstand.

Hvorvidt Randers er særligt ramt af narko-påvirkede bilister er ukendt, men blot de seneste syv dages politirapporter vidner om, at problemet er stort. Politiet har siden fredag i sidste uge standset og sigtet tolv personer for narko-kørsel, hvilket er flere end antallet af sigtelser for sprit-kørsel eller andre færdselsovertrædelser i Randers.

Randers Netavis har torsdag eftermiddag spurgt Østjyllands Politi, om der i den forgangne uge har været ekstraordinær fokus på narko- og spritkørsel i Randers, hvilket afkræftes af kommunikationsrådgiver Jeanette Løv Rasmussen hos Østjyllands Politi. Hun oplyser samtidig, at Østjyllands Politi er en del af den nationale indsats mod narko- og spiritus kørsel, og kan ikke sige, om Randers er særligt udsat eller om de seneste dages hændelser beror på tilfældigheder.

Uddrag af de seneste fem dages døgnrapporter fra Østjyllands Politi

01. august:

En 27-årig mand blev kl. 17.21 sigtet for narkokørsel, da han blev standset i bil på Ægirsvej i Randers NV.

En 29-årig mand blev kl. 16.09 sigtet for både sprit- og narkokørsel, da han blev standset i bil på Ringboulevarden i Randers NØ.

En 30-årig mand blev kl. 19.24 sigtet for narkokørsel, da han blev standset på Viborgvej i Randers NV.

En 28-årig mand blev kl. 01.07 sigtet for hele tre forhold, da han blev standset på Skelvangsvej i Randers NV. Han blev sigtet for narkokørsel, for at køre bil uden førerret og for at køre i en bil, der ikke var indregistreret.

En 21-årig mand blev kl. 03.08 sigtet for narkokørsel, da han blev standset i bil på Ægirsvej i Randers NV.

31. juli:

En 26–årig mand blev kl. 18.30 sigtet for narkokørsel, da han blev standset i bil på Havnegade i Randers C.

30. juli:

En 50-årig mand blev kl. 16.48 sigtet for spritkørsel, da han blev standset på knallert på Fjordgade i Randers NØ.

29. juli:

En 46-årig mand blev kl. 00.15 sigtet for spritkørsel, da han blev standset på knallert på Nørre Boulevard i Randers C.

En 38-årig mand blev kl. 01.28 sigtet for narkokørsel, da han blev standset i bil på Mariagervej i Randers NV.

28. juli:

En personbil blev kl. 00:18 rutinemæssigt bragt til standsning på Lorentzgade i Randers. Føreren, en 23-årig mand blev testet positiv for euforiserende stoffer.

27. juli

En 23-årig mand blev kl. 80.34 sigtet for narkokørsel, da han blev standset i bil på Grenåvej i Randers SØ.

En 35-årig mand blev kl. 09.10 sigtet for narkokørsel, da han blev standset i bil på Nattergalvej i Randers C.

En 41-årig mand blev kl. 17.02 sigtet for narkokørsel, da han blev standset på Hammelvej i Langå. Derudover blev han sigtet for at køre bil i det hele taget, da han var frakendt førerretten.

En 33-årig mand blev kl. 01.38 sigtet for både narko- og spritkørsel, da han blev standset i bil på Nørre Boulevard i Randers C.

26. juli

En 19-årig mand blev kl. 01.27 sigtet for spritkørsel, efter han kørte galt på Stationsvej i Langå. Her mistede han herredømmet over bilen og kørte ind i et buskads. Både han og den jævnaldrende passager klagede over smerter efter uheldet. Den 19-årige erkendte at have drukket.

Kommentarer