112 og retsvæsen

To udenlandske tyve tilbageholdt

Arkivfoto

To 20-årige ukrainske mænd blev mandag anholdt på udlændingeloven, efter de var blevet opdaget i at forsøge at stjæle tøj fra en butik i Randers C.

Lidt over kl. 15 kom de to mænd ind i en tøjbutik på Brødregade i Randers.

Den ene gik ind i prøverummet, mens den anden afleverede noget tøj til ham. En medarbejder i butikken fattede mistanke til mændene, der virkede stressede, og da de forlod prøverummet, fandt han en skjorte med alarmen klippet af.

Han nåede at tilbageholde mændene, som erkendte, at de havde stjålet et par jeans, som den ene havde taget på inde under sine joggingbukser. De tilbød at betale for de stjålne bukser for at få lov til at gå, men medarbejderen kontaktede politiet, der kort efter kom frem. Begge mænd blev sigtet for tyveri og tilbageholdt på udlændingeloven. Det skal nu vurderes, om mændene skal sendes hjem

Kommentarer