Samfund

To storegade-bænke per udvalgsmedlem

Medlemmerne af landdistriktsudvalget skal personlig beslutte den fremtidige placering af to bænke hver. Sådan lyder forvaltningens anbefaling. Landdistriktsformand havde dog tænkt, at beslutningen træffes i fællesskab. 

Nu er det med at gøre sig gode venner med et af de syv medlemmer af landdistriktsudvalget – i hvert fald hvis man kunne tænke sig en af bænkene fra Storegade. Forvaltningen anbefaler nemlig, at 14 af de 26 bænke fordeles på de syv udvalgsmedlemmer – to til hver, og at det enkelte medlem herefter prioriterer de to bænkes fremtidige placering.

Der er i alt kommet 100 ansøgninger på Storegade-bænkene. Forvaltningen er kommet med anbefalinger til de første tolv.

Se også her: Storegade-bænke måske på vej til 10 landsbyer

Beslutningen om de resterende 14 foreslås det altså at lægge ud til de enkelte medlemmer. Forvaltningens forslag kommer på baggrund af et ønske fra formand, Lars Søgaard, der dog ikke havde tænkt en fordeling med to bænke pr. medlem.

– Jeg tænkte bare, at det på baggrund af den store politiske bevågenhed, som de bænke har haft, ville være smart at gøre deres fremtidige placering til en politisk beslutning og ikke udelukkende forvaltningens anliggende. Men jeg havde nu tænkt, at vi skulle beslutte det i fællesskab, oplyser formanden.

Hvordan det kommer til at gå, afhænger af stemningen i udvalget på onsdag.

Vil du følge med i nyhederne fra dit lokalområde? Så gå på Facebook og giv et “synes godt om” til Randers Netavis her

 

Kommentarer