112 og retsvæsen

To mænd anholdt med kabelskrot i bagagerummet

To mænd blev natten til fredag anholdt i Havndal for flere tyverier.

En patrulje fra Østjyllands Politi opdagede natten til fredag kl. 3.30 en bil på Landevejen ved Havndal, som kørte rundt uden nummerplade foran. Der var en nummerplade bagpå, og den var meldt stjålet, kunne betjentene konstatere. 

Patruljen dirigerede derfor bilen ind til siden og tog kontakt til de to mænd på 22 og 23 år, der sad i den. Begge blev sigtet for tyveriet af nummerpladen, og betjentene foretog en ransagning af køretøjet. 

I bagagerummet lå en større mængde kabelskrot, som mændene ikke ville fortælle, hvor de havde fra. 

De blev derfor anholdt og sigtet for tyveri fra et ukendt sted. 

Den 23-årige blev desuden sigtet for at køre bil uden førerret, da han er frakendt kørekortet. 

Kommentarer