Randers By

Teenagepige sigtet efter støj på Jens Otto Krags Plads

Igennem længere tid har en gruppe unge forsamlet sig på Jens Otto Krags Plads i Randers, hvor de hører meget høj musik, der forstyrrer beboerne i området.

Selv om politiet flere gange har anmodet de unge om at holde volumen nede, måtte en patrulje i går aftes igen gribe ind, da et musikanlæg bragede musik ud fra pladsen. Anlægget blev beslaglagt, og en 16-årig pige blev sigtet for at forstyrre den offentlige orden.

Østjyllands Politi er opmærksom på uroen på pladsen, der generer mange borgere. Derfor vil patruljerne nu holde et ekstra øje på pladsen og tage fat i de unge, der ikke forstår beskeden om at skrue ned eller finde et bedre egnet sted at spille høj musik.

Kommentarer