Læserbrev af Mikael Firlings Mouritsen, medlem af Randers Byråd (S) og Kasper Fuhr Christensen, medlem af Randers Byråd (Velfærdslisten). 

Når der kommer flere børn, får vuggestuer og børnehaver flere penge. Det samme gælder for skoler og ældre – men ikke for udsatte og borgere med handicap eller psykisk sygdom.

Siden 2011 er hjælpen til handicappede blevet skåret ned med mere end 20 procent. Samtidig er der kommet mange flere borgere med handicap.

Vi har flere gange advaret byrådet om, at færre og færre penge til flere og flere borgere med behov for hjælp var en giftig cocktail. Dels fordi det ville føre til skjulte forringelser, dels fordi det ville sprænge budgettet.

Den situation står vi i nu. Hjælpen er blevet ringere, og budgettet er sprængt.

Det kan vi politikere gribe an på to måder.

Vi kan tage fat i problemets rod – nemlig at handicapområdet er nødt til at få en pose penge, der vokser i takt med antallet af borgere, der har brug for hjælp.

Eller også kan man forsøge at ignorere virkeligheden og insistere på, at området selv skal finde pengene. En strategi, der på et område, der er så presset som socialområdet i Randers Kommune, kun vil føre til en negativ spiral af nye nedskæringer og budgetoverskridelser. På et område, hvor hjælpen er behovsbestemt, kan det kun føre til hyppige konflikter med loven.

Venstre og Dansk Folkeparti har desværre valgt den negative spirals vej. Uanset konsekvenserne, skal der skæres ned, har den brutale ordre til forvaltningen lydt.

Derfor er forvaltningen nu kommet med et forslag til en ny model for bostøtte.

Bostøtte er en hjælp til dem, der på grund af handicap, psykisk sårbarhed eller sociale problemer har meget svært ved selv at overskue dagligdagen og måske også svært ved at have kontakt med andre mennesker.

Selv om modellen er pakket flot ind, skal man ikke lade sig narre. Det er en nedskæringsmodel, der vil fjerne hjælpen fra nogle af kommunens svageste borgere.

I dag får de tildelt et bestemt antal timers hjælp om ugen. Det vil Venstre og Dansk Folkeparti erstatte med et system, hvor de sårbare borgere ikke får at vide, hvor mange timers hjælp de kan få.

Det fjerner den vigtige retssikkerhed, der ligger i, at borgeren kan klage over kommunens udmåling af hjælp, og Ankestyrelsen så kan se på, om kommunen er galt på den.

Vi har imidlertid svært ved at tro på, at kommunen kan forringe borgernes retssikkerhed så markant uden at komme på kant med loven.

Det virkelig store nedskæringsnummer ligger imidlertid i, at antallet af bostøttemedarbejdere fremover ikke stiger i takt med borgernes samlede behov. I stedet vil det være det antal medarbejdere – og dermed også det antal bostøttetimer – der er, der kommer til at afgøre, hvor meget hjælp borgeren får – og ikke borgerens behov for hjælp.

Det er efter vores opfattelse et helt igennem uantageligt angreb på nogle af de allermest sårbare grupper i vores samfund.

Hvis Venstre og Dansk Folkeparti vedtager modellen på byrådsmødet på mandag, skal den heldigvis først i høring, før den kan blive gennemført.

Vi håber, at vi sammen med de gode kræfter, der kæmper for udsatte og borgere med handicap, kan forhindre, at nedskæringerne bliver til virkelighed.

Kan du lide, hvad du læser ? Så gå ind på Facebook og “synes godt om” Randers Netavis her