Lars skal have sin førtidspension! Så klart melder socialrådgiver ved 3F Anne Sofie Weile ud, om sagen med Lars Nielsen, som Randers Netavis har skrevet om.

– Jeg kan ikke se, hvor man vil placere ham, med de få ressourcer han har, hverken i ordinært arbejde, eller fleksjob siger hun.

Anne Sofie Weile mener at sagen om Lars Nielsen er et klassisk eksempel på at loven om førtidspension er upræcis, og det er hovedproblemet. Det er uklart hvornår det er åbenlyst at en borger ikke har en arbejdsevne, forklarer hun.

– Der er så meget galt med Lars, at hans tilstand bliver forværret af endnu et ressourceforløb. Og her kommer lovgivningen ind i billedet. En erklæring fra en speciallæge siger: ”Hvis Lars får fuld opbakning kan han ”måske” forbedre sin arbejdsevne på nedsat tid.” Det lille ord ”måske” får jobcentret til at iværksætte ressourceforløb nummer to, fortæller Anne Sofie Weile.

Hun synes det er fint med en tværfaglig indsats, men det skal være i de tilfælde, hvor det giver mening. Og det gør det ikke med Lars Nielsen, mener Anne Sofie Weile.

– Sagsbehandlerne på jobcentrene har ikke ret meget beslutningskompetence længere, men det har rehabiliteringsteamet derimod. De læser de beskrivelser som er lavet af sagsbehandlerne, og ud fra det træffer rehabiliteringsteamet sin afgørelse bemærker Anne Sofie Weile.

– Rehabiliteringsteamet skal sidde og lede efter huller som kan benyttes til at oparbejde latente ressourcer. Her går rehabiliteringsteamet for vidt påpeger socialrådgiveren.

I sagen om Lars Nielsen mener Anne Sofie Weile, at der skal skelnes mellem æbler og pærer. Der er lovgivningsmæssige problemer, og så der er der nogle sagsbehandlingsmæssige problemer fra Jobcenter Randers.

Hovedproblemet med lovgivningen er, at der ikke rigtig er nogen, som kan give et entydigt svar på hvornår det er åbenlyst at en person ikke har en arbejdsevne, forklarer Anne Sofie Weile.

I forhold til jobcentrets sagsbehandling mener hun, at der er retssikkerhedsmæssige problemer.

– Da jeg kommer ind i billedet i november 2016 får Lars sit ressourceforløb nummer to selvom hans læge har skrevet, at han ikke kan holde til flere ressourceforløb. Derfor hjalp jeg ham med at anke afgørelsen om det andet ressourceforløb oplyser Anne Sofie Weile.

Hun fortæller, at Lars Nielsens sagsbehandler forsøger at få ham til at undlade anken, og det er et stort retssikkerhedsmæssigt problem.

– Samtidig er det medvirkende til at slide et menneske op, konstaterer hun.

Anne Sofie Weile fremhæver, at der er strukturelle problemer, som skyldes jobcentret. Blandt andet mener hun ikke, at sagsbehandlingen er foregået optimalt:

– For det første, så har Lars været i en lang række virksomhedspraktikker. Her er det jobcentrets opgave, at finde en relevant praktik. Jobcentret har ansvaret for, at det er de rigtige praktikker, som iværksættes. Det har Lars ikke én eneste gang været.

– Man kan vel med rette spørge sig selv, om det er relevant at Lars skal sidde og skrælle frugt i en børnehave pointerer Anne Sofie Weile.

Hvis ikke der iværksættes de rigtige praktikker, som viser det rette billede af Lars’ arbejdsevne, så kan praktikken ikke bruges til noget som helst erklærer hun. Det er baggrunden for, at der nu skal iværksættes en endelig praktik.

– Det er i høj grad problematisk og uværdigt, når hans egen læge skriver, at hans tilstand er stationær, og ikke kan holde til flere ressourceforløb.

– Det er helt og aldeles meningsløst, betoner Anne Sofie Weile.

Derfor vil hun nu være sikker på, at den jobkonsulent der kommer ind i sagen, opfylder den retssikkerhedsmæssige del, og finder den rigtige praktik.

Anne Sofie Weile vil følge sagen til dørs.

– Jeg er overbevist om, at vi snart er ved vejs ende med Lars, og at han snart får sin førtidspension.

– Men jeg er bange for, at den nye praktik vil rive tæppet væk under ham, inden han får pensionen understreger Anne Sofie Weile