Dronningborg

Smag af sulfitter, frugt og farve i Dronningborg

Arkivfoto

Jysk Vin blev grundlagt i 1996 af Flemming Olsen og Christian Søndergaard, men der havde forretningen ikke adresse i Dronningborg. Det havde en anden Søndergaard med vin som virksomhed – Frank Søndergaard, der er anden generation i det familieejede Amka.

Hør historien om hvordan Jysk Vin fik adresse på Østre Boulevard i Dronningborg da Amka flyttede sit varelager til Hørning syd for Aarhus, og om hvordan godt samarbejde kan opstå og udvikles. Den spændende historie fortælles blandt mange smukke glas og flasker med lifligt duftende indhold i flotte farver fra mange lande i den indbydende vinbutik på Østre Boulevard, hvor Jysk Vin nu i flere år har præsenteret og rådgivet om gode vine.

Foreningen Dronningborg Historier, Jysk Vin og Randers Bibliotek Øst inviterer til fortælleaften om vinens historie i Dronningborg, onsdag den 21. februar 2018 kl. 19.00-21.00 hos Jysk Vin, Gratis adgang. Tilmelding nødvendig.

Dronningborgs historie fortælles af de mennesker, der bor og har deres virke i Dronningborg og omegn. Ved fælles hukommelse og personlige fortællinger beriges den samlede historie om Dronningborg. De personlige skildringer af livet i bydelen kan senere findes på Randers Stadsarkiv og på foreningens hjemmeside www.dronningborghistorier.dk og www.donline.dk.

Kommentarer