Randers By

Smadrede bilrude – anholdt med hash i lommen

Arkivfoto.

Østjyllands Politi fik tirsdag kl. 22.08 en anmeldelse om, at en mand havde smadret en rude på en bil, der holdt på Burschesgade i Randers C. Flere opmærksomme borgere havde fulgt efter gerningsmanden et stykke vej, inden han slap fra dem.

De kunne dog lede den ankomne patrulje i rette retning, og 20 minutter efter anmeldelsen traf de en 43-årig stakåndet, mistænkelig mand. Vidnerne genkendte manden som rudeknuseren, og han blev anholdt og sigtet for forsøg på tyveri. Da han havde en klump hash i lommen, blev han også sigtet for besiddelse af euforiserende stoffer.

Kommentarer