Randers By

Slut med kontanter i boderne på Cepheus Park

Fremover skal man huske betalingskort eller MobilePay på telefonen, hvis man vil købe noget i boderne på Cepheus Park. Foto: Martin Esquives.

I slutningen af sidste sæson annoncerede Randers FC, at der ville ske en ændring i forhold til betaling i boderne på stadion, og når holdet på søndag tager imod Brøndby IF, bliver Cepheus Park Randers et kontantløst stadion.

– Det er et skridt i vores digitale udvikling, der skal bidrage til stadionoplevelsen for vores tilskuere. Det effektiviserer blandt andet betjeningen og mindsker ventetiden i køerne ved boderne, så vi kan give vores fans og udefansene en endnu bedre service, lyder det fra klubben.

Det betyder med andre ord, at man skal huske sit betalingskortet eller telefon, hvis man har i sinde at købe den famøse stadionplatte. Der kan betales med betalingskort eller MobilePay i boderne.

Det vil dog stadig være muligt at betale med kontanter i billetlugerne uden for stadion, når man skal købe billet til kampen.

Kommentarer