Randers By

Skat lukker Slikkepinden på Østervold ved stor aktion

Ved en stor aktion op til weekenden slog Skat og Fødevarestyrlesen til mod slikbutik-kæden Slikkepindens forretninger i Randers, Aalborg, Kolding, Vejle og Herning. Alle steder blev butikkerne tømt for søde sager og lukket, skriver Jyllands-Posten.

Hverken Skat eller chefen for Fødevarestyrelsens rejsehold, Michael Rosenmark, ønsker over for avisen at oplyse noget om årsagen til aktionen, Sidstnævnte bekræfter dog, at medarbejdere fra Fødevarestyrelsen har assisteret fogedretten med at tømme de fem forretninger.

Kæden har utallige gange tidligere fået bøder og sure smileyer og er også vant til at få beslaglagt slik – blandt andet på grund af rod med fakturaer og problemer med at dokumentere, hvor slikket kommer fra.

Slikbutikkerne har talrige gange fået bødeforlæg og sure smileyer, bl.a. på grund af rod i regnskaberne og problemer med at dokumentere, hvor slikket kommer fra, og om der er betalt afgifter af det.

Sidste år afslørede Fødevarestyrelsens rejsehold et hemmeligt lager i Tranbjerg ved Aarhus med 25 tons illegalt importeret bland selv-slik. Desuden var der muse-og rotteekskrementer på både kasser og paller i lokalet.

I Erhvervsstyrelsen fremgår det, at ejer af butikken er den aarhusianske sliksælger Tahani Jad Enghames, som også stod bag de øvrige butikker. Det har ikke været muligt at ringe ejeren op for en kommentar.

Sure-Smileys

Kommentarer