Debat og politik

Skab et bedre fagligt miljø i folkeskolen

Debatindlæg af Mark Pring, byrådsmedlem for Venstre, medlem af Børn og skole udvalget – Wagnersvej, Hornbæk.

Jeg har et brændende ønske om, at folkeskolen bliver mere produktiv.

Det skal forstås sådan, hvis man spørger f.eks. en elev om de har lært noget eller flyttet sig fagligt, så skulle svaret gerne være JA.

Jeg mener det er vigtig, at vi skaber et mere fagligt miljø i vores folkeskole, så lærerne kan have mere fokus på at flytte eleverne fagligt, fremfor at de skal bruge deres energi på skabe ro, og diskutere hvordan reglerne er i skolen.

Mit erhverv som revisor, gør at jeg ser med skepsis på om vores børn er produktive nok i skoletiden.

Den nye skole reform sørgede for, at skoledagen blev længere, men havde det været mere gavnligt, at se på om vi kunne bruge tiden bedre.

Jeg har været lærevikar i de seneste 2 måneder på 8 forskellige folkeskoler i Randers Kommune. Det har været spændende, at være ude at opleve de forskellige skoler. Der er ikke de store forskelle fra skole til skole. Enhver elev burde stille sig det spørgsmål, om det har givet en forskel, at gå i skole den pågældende dag.

Konklusion burde være, at hver dag havde givet et fagligt løft til den enkelte elev i alle fag, på det til enhver tid givende niveau.

På nogle skoler var der forstyrrende elementer, det kunne være mobiltelefoner, eller at eleverne lyttede til musik fra computeren. Jeg oplevede, at denne adfærd fjernede 30 % eller mere af det faglige udbytte, af undervisningen i timen.

Der burde være regler på alle skoler i kommunen, at det ikke var tilladt at have mobiltelefoner tændt, eller høre musik fra computeren i timerne.

Jeg mener, det er et vigtigste område at tage fat på, at der skal skabes et bedre fagligt miljø. Det kan gøres med mange forskellige tiltag. Det kunne eks. være tiltag som forældre/elev aftaler med skolens ledelse.

Kommentarer