Randers By

S vil have borgermøde om højhusene i Vorup enge.

På dagens møde i Miljø- og teknikudvalget skal der tages stilling til den videre planlægning for højhuse i Vorup enge for enden af Bojesvej.

”Det er et meget indgribende byggeri i Vorup og Socialdemokratiet har tidligere sendt sagen i byrådet og stemt imod videre planlægning” udtaler medlem af Teknik og miljøudvalget og partiets borgmesterkandidat Torben Hansen og fortsætter ”forvaltningen angiver også i sagen, at byggeriet vil fremstå markant synligt i landskabet og påvirke oplevelsen af det grønne strøg og Vorup enge. Byggeriet vil være meget markant lige op ad nogle af vores flotteste naturområder og det vil påvirke naboerne”

– Socialdemokratiet foreslår derfor, at inden der arbejdes videre med lokalplanforslag og kommuneplanforslag, at der afholdes borgermøde i Vorup. ”Det virker ikke gennemtænkt, at der samtidig med, at der arbejdes med ”byen til vandet” – søges etableret højhuse i den samme zone” udtaler Iben Sønderup(S), medlem af Miljø – og teknikudvalget

Kommentarer