112

Region Midtjylland driver fra i morgen selv fire akutlægebiler

Arkivfoto

Akutlægebiler på de østjyske veje bliver første skridt ind i regional drift af den midtjyske akuthjælp med ambulancer og akutlægebiler

Falck har i mange år stået for ambulancer, akutlægebiler og reddere i Region Midtjylland, men på grund af den meget begrænsede konkurrence vil Regionen nu se på andre alternativer, derfor hjemtager man fra 1. december 4 akutlægebiler.

– Som markedet på området er i dag, vil det være klogt, at regionen får egne erfaringer med, hvad der skal til for at drive akutlægebiler. Den viden og erfaring stiller os i en stærkere position, når vi skal i gang med kommende udbud og andre beslutninger om driften på det præhospitale område. Derudover tror vi på, at det tætte samarbejde på tværs af faggrupper, som ambulancebehandlerne nu bliver en del af, kan være med til at styrke kvaliteten og innovationskraften i den akutte hjælp – siger Regionsrådsformand Anders Kühnau (S).

Akutlægens assistent og chauffør, vil være rutinerede ambulancebehandlere og paramedicinere.

Fakta
En akutlægebil er bemandet med en præhospital akutlæge og en lægeassistent, som er en ambulancebehandler med en særlig efteruddannelse.
I valget af nyt køretøj har der været højt fokus på sikkerhed, da bilerne både skal kunne accelerere, bremse og manøvrere sikkert under høj fart.

Bilen er også udstyret med Night Vision, hvor et infrarødt kamera holder øje med dyr og mennesker i mørket og advarer føreren.

Det valgte køretøjer er en VW Touareg, som er en SUV med firehjulstræk, 286 hk, automatgear og en tophastighed på 235 km/t.

Akutlægebilen er specialindrettet for at sikre gode arbejdsforhold og plads til det medicinske udstyr.

Akutlægebilen medbringer blandt andet hjertestarter, respirator, ultralydsskanner, apparat til mekanisk hjertemassage, medicintasker og udstyr til avanceret luftvejshåndtering.

Kommentarer