Mens hele verden fortsat venter på, at den siddende amerikanske præsident Donald Trump vil anerkende sit valgnederlag til demokraten Joe Biden, er der fortsat også spænding om sammensætningen i den amerikanske kongres. Valghandlingen i USA er meget anderledes end den vi kender i Danmark, og foreløbig afventer alle det endelige resultat. Den lokale folketingspolitiker Malte Larsen (S) fra Randers er netop hjemvendt fra USA, hvor han har været udsendt som valgobservatør for EU. Randers Netavis bringer her hans beretning herfra,

Af: Malte Larsen, medlem af Folketinget for Socialdemokratiet

Som næstformand i den danske OSCE delegation har jeg i dagene omkring det amerikanske præsidentvalg haft den meget store oplevelse at se valghandlingen helt tæt på.

OSCE er organisationen for sikkerhed og samarbejde i Europa, men også lande udenfor Europa er medlemmer, og altså også USA. Det er landene selv, der inviterer til valgobservation. Som internationale observatører har vi heller ikke andre opgaver end netop at observere.

Jeg har en enkelt gang tidligere været på valgobservation. Det var i Moldavien i forbindelse med præsidentvalget der i 2016. Forskellen mellem de 2 lande er selvfølgelig enorm. Moldavien er et af Europas fattigste lande og USA et af verdens rigeste.

Peter Juel-Jensen, V, valgt på Bornholm, er formand for den danske delegation og dermed også den anden danske deltager i USA. Vi fulgtes ad til Washington, hvor de første 2 dage af missionen gik med en meget grundig indføring i forholdene omkring valget. Hvordan er den politiske situation? hvem er kandidater og partier? Hvorfor er Washingtons butikker i gang med at barrikadere sig? Hvordan spiller de voldsparate grupperinger ind? – Og mange andre væsentlige emner.

OSCE har forud for vores ankomst haft såkaldte langtidsobservatører i landet. De kunne berette om en lang og hård valgkamp, hvor der samlet var brugt i omegnen af 14 milliarder dollars. Valgene i USA er organiseret på County-niveau. Der er ca. 10.500 Counties. Det betyder at valget principielt kan organiseres på lige så mange forskellige måder. Det er meget forskelligt hvor mange resurser de forskellige Counties bruger på denne organisering, men de midler der bliver anvendt på valghandlingen, står på ingen måde mål med de midler der bliver brugt i valgkampen.

Peter fortsatte til Californien til sin observation, og jeg drog til St. Louis i Missouri for at observere.

Jeg har to gange tidligere besøgt USA, men aldrig før være i Missouri. I St. Louis finder man den meget imponerende ”Gateway Arch”, på vestbredden af Mississippifloden. Frem til ca. 1840-erne udgjorde floden USA’s grænse mod vest. St. Louis er derfor også symbolet på den kolonialisering af vesten som foregik i den periode.

Missouri er overvejende en republikansk stat, men byen St. Louis og det omkringliggende St. Louis County har demokratisk flertal. Jeg observerede netop i disse 2 Counties, sammen med det tyske Bundestags medlem, Andrej Hunko, der repræsenterer partiet Die Linke, – et søsterparti til Enhedslisten.

Også i St. Louis blev vi informeret om de lokale forhold. Dagen før valget besøgte vi derfor også begge hovedkvarterer for valgafviklingen i de 2 områder, og fik også de nødvendige papirer med i tasken. På hovedkvarteret for St. Louis County, så vi desuden brevene med de ca. 150000 brevstemmer, der var afgivet i dette County. Vi fik også oplyst at medarbejdere havde brugt ca. 10 dage op til valget på at indscanne samtlige af disse stemmer.

På valgdagen gik vi til fods til 2 nærliggende valgsteder i St. Louis by. Vi startede kl. 6, hvor valgstederne åbnede. Fra starten af dagen oplevede vi meget lange køer ved valgstederne, nogle ventede i op til 2 timer i kø, for at komme til at stemme. Efter de første to valgsteder lejede vi en bil, for mere effektivt at kunne komme rundt i såvel byen som det omliggende forstadsområde. I de 2 Counties var der tilsammen ca. 1 mio. registrerede vælgere, altså et byområde på størrelse med København. Vi besøgte i alt 3 valgsteder i byen og 8 valgsteder i St. Louis County.

Når vi ankom til et valgsted, startede vi med at finde valgstedets formand, for at præsentere os selv, vise vores invitationer og fortælle om, hvordan vi ville opføre os. –Og at vi jo kun var der for at observere, inviteret af USA som nation. De fleste steder fik vi rigtig god snak med nogle af de valgtilforordnede, samt de partiobservatører, der var til stede på ca. halvdelen af valgstederne. Såvel vores som den amerikanske tilgang var nysgerrig, imødekommende og med et ønske om at forstå hinandens måde at organisere et valg.

I St. Louis by kunne man stemme enten på en touchscreen eller en papirstemmeseddel. I St. Louis County kunne man møde op på et vilkårligt valgsted, vise sit sygesikringskort og få printet den stemmeseddel, man skulle have. Her kunne man ikke stemme på touchscreen. Begge steder skulle der stemmes om mere end 30 forskellige ting. Selvfølgelig præsident, men også guvernør, nogle steder senator, repræsentant til huset i Washington, lokale senatorer og repræsentanter, områdekasserer, dommere, sherif og mange flere. Men også lokale folkeafstemninger om lokale forhold, f.eks. guvernørens ret til at ændre på grænserne for valgdistrikternes opdeling. Når stemmesedlen var udfyldt, var den registreret via touchscreen hvis det var den metode der var valgt. Hvis man havde valgt papirstemmeseddel skulle denne gennem en scanner der sendte den videre i stemmeurnen.

På alle valgsteder oplevede vi en ro og en ordentlighed som på et dansk valgsted. Der var tilforordnede fra begge de store partier. I løbet af dagen blev køen gradvist kortere og på de fleste valgsteder var der ikke megen kø sidst på eftermiddagen. Når valgstederne lukkede, skulle USB nøgler samt stemmesedler transporteres fysisk til hovedkvarteret. Det var vigtigt at ingen af resultaterne kunne forstyrres af transmission via internettet, hvor uønskede personer ville få mulighed for at ”forurene” resultatet. Det sidste valgsted vi besøgte var da også valghovedkvarteret i St. Louis County, der samtidig var afstemningssted.

På de fleste valgsteder observerede vi i 25-30 minutter, mens vi udfyldte det medbragte observationsskema med spørgsmål om ventetid, om alle fik adgang, hvordan var stemningen på stedet, – i alt ca. 15 spørgsmål. På det sidste sted så vi endvidere hvordan køen blev lukket kl. 19, og at alle der var mødt inden dette tidspunkt fik lov at stemme. De sidste fik stemt hen imod kl. 19.30. Herefter ventede vi en times tid og så også at bilerne med USB nøgler og tasker med stemmesedler fra afstemningsstederne ankom, og materialet blev korrekt modtaget.

Herefter var det en relativt nem opgave at læse de mange USB nøgler ind, samle tallene og have et valgresultat. Tallene for brevstemmerne blev som de første indlæst kort efter kl. 19.

I mange af de amerikanske stater må indscanning af brevstemmer ikke starte før valgstederne er lukkede. Når man i Missouri har brugt 10 dage før valget på opgaven, kan man jo tilsvarende godt forstå at nogle stater, her mere end en uge senere stadig ikke er færdige med at opgøre valget. Samlet var der mere end 103 mio. der havde stemt før tid.

Alt i alt var det en lærerig og positiv oplevelse at opleve den amerikanske valghandling. Jeg oplevede den samme ærekærhed, som ved et dansk valg, og har meget svært ved at få øje på eventuelle svindelmuligheder.

Jeg tog hjem med en god demokratisk fornemmelse i maven, og tænkte samtidig på at det amerikanernes demokrati er jo også ældre end vores.

OSCE – Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa – er verdens største regionale sikkerhedsorganisation med 57 deltagende stater fra Europa, Centralasien og Nordamerika.