Debat og politik

Randers i dårligste tredjedel i ny analyse om erhversklima

Se billedserie

Dansk Industri har netop offentliggjort resultaterne af en ny stor analyse, som tager temperaturen på hver af Danmarks 98 kommuners lokale Erhvervsklima.

Fra en samlet placering som nummer 59 ud af 98 kommuner, er Randers i år droppet længere ned ad listen og indtager nu pladsen som nummer 65 – dvs i nederste tredjedel.

I rapporten er der især tre områder, som trækker Randers ned. Det gælder kommunens image, hvor Randers intager en lidet flaterende 86. plads. Når det gælder kommunens brug af private leverandører placeres Randers Kommune som nummer 90, mens Randers indtager en 64. plads, når det gælder information og dialog med kommunen.

Se hele rapporten her

Fra Dansk Industri lyder det, at analysens overordnede formål er at kaste lys over, hvordan virksomhederne oplever, hvordan det er at drive virksomhed i sin egen kommune og analysen rangerer dermed også, hvilke kommuner der har det bedste erhvervsklima.

– Et lokalt erhvervsliv, der skaber arbejdspladser og dermed skattekroner i kommunekassen er en forudsætning for, at kommunerne kan tilbyde borgerne den bedste service. Virksomhederne og kommunerne har derfor en fælles interesse i, at det lokale erhvervsklima er bedst muligt, lyder det fra Dansk Industri.

Se kommentar fra Daniel Madie (C) her

Erhvervsklimaet i kommunerne er resultatet af en lang række forhold, der alle har betydning for virksomhedernes vækst og udvikling. Nogle forhold er meget konkrete og lette at måle. Det gælder f.eks. størrelsen på de kommunale skatter og afgifter eller opgørelser over antallet af erhvervsbygninger i en kommune.

Andre vilkår er mindre håndgribelige og sværere at måle. Det kan f.eks. være attituden i de enkelte kommuner over for virksomhederne. Eller med andre ord: Hvor servicemindede lokalpolitikerne og de kommunale embedsfolk er i forhold til at imødekomme virksomhedernes ønsker og behov.

Kommentarer