Randers By

Randers byråd går ind i galaksen

Indsendt foto

Stormtroopere og jediriddere indtager Randers den 13. og 14. april til en nyskabende og anderledes event. Bibliotek, foreninger, museer, skoler og private aktører er gået sammen om at skabe en by i galaksen.

Mandag den 19. marts klokken 15.45 er der mulighed for at tage et foto af et byråd i galaksen. Randers byrådsmedlemmer stiller deres krop til rådighed, iført ‘RANDERS en by i galaksen’ T-shirt til galaktisk foto.

Teaterskolen Kastali’a fået lavet T-shirts og sweatshirts. Overskuddet fra salget, bliver brugt til at lave RUMvisning i Underværket og Mos Cantina i Helligåndshuset lørdag den 14. april, med skolens elever.

Leder af Teaterskolen Kastali’a Lisbeth Nielsen, vil være tilstede, og der er mulighed for at høre om eventen ‘RANDERS en by i galaksen’.

Kommentarer