Uggelhuse

PTSD bliver man aldrig kureret for

Lars Esbensen flyttede til Vorning for godt et år siden. Han er aktiv i veterankredse og lever i dag godt med sin PTSD. Her er han i sit garagemiljø, døbt ”Einherjerne” efter de faldne krigere i nordisk mytologi. Foto: Christina Brorson

At nægte sig syg og afvise behandling er det værste, man som PTSD-ramt kan gøre. Måske var en sådan afvisning første skridt på vejen til den sindsyge handling, som veterankollegaen fra Uggelhuse nu er sigtet for. Det mener Lars Esbensen fra Vorning, der kendte Lars Kragh.

PTSD’en (post-traumatisk stress syndrom) eskalerede, og der stødte noget andet og værre til for Lars Kragh – den 42-årige krigsveteran fra Uggelhuse som onsdag i sidste uge blev sigtet for drabet på sine forældre samt usømmelig omgang med lig, da han i flere dage havde kørt rundt med de døde kroppe.

Det mener Lars Esbensen fra Vorning, der i 2011 deltog i et rehabiliteringsforløb sammen med Lars Kragh.

– Vi var 8 PTSD-ramte ud af en deltagergruppe på 30. Konceptet hed ”Sindsro” og var lidt alternativt med vegetarmad, udrensninger og ingen kontakt til omverdenen, fortæller Lars Esbensen.

Han husker ikke Lars Kragh som specielt hårdt angrebet.

– Han havde selvfølgelig sine pudsigheder, som de fleste veteraner har – en forkærlighed for at stille sig tæt op ad mure og den slags. Men ellers oplevede jeg ham som smilende, rar og god at snakke med. Vi lærte hinanden rigtig godt at kende i løbet af de 14 dage, forløbet varede, husker Lars Esbensen.

Ingen hjælp til Balkan-udsendte

Ligesom Lars Kragh var han udsendt til Balkan i begyndelsen af 90’erne, hvor der ikke var fokus på de psykiske omkostninger ved krigsdeltagelse.

– Den eneste hjælp vi fik, var et spørgsmål ud i salen, hvor vi sad omkring 200 hjemvendte soldater. ”Om nogen af os havde fået traumer?” Det var der ingen, der havde, og så blev der aldrig talt mere om den sag, fortæller Lars Esbensen.

Hans PTSD levede da også et usynligt liv, indtil sygdommen pludselig i 2010 brød ud i lys lue.

– Jeg sov på sofaen med våben indefor rækkevidde, orienterede mig hele tiden gennem vinduer og døre for fjendtlige indtrængende og turde ikke gå udenfor en dør efter mørkets frembrud. Jeg blev mere og mere indelukket og vred. Den var helt gal, husker Lars Esbensen.

Syv psykologer

PTSD’en kostede ham ægteskabet og jobbet, og hans to børn, der på det tidspunkt var 6 og 7 år gamle, forstod ikke, hvad der var sket med deres far.

Efter flere selvmordsforsøg, indlæggelser, terapiforløb og syv forskellige psykologer, fandt Lars Esbensen en psykolog, der formåede at befri ham for traumerne, og i 2014 blev han tilkendt en erstatning, der gjorde ham i stand til at købe huset i Vorning.

– Her bliver jeg. Jeg har det godt, er glad for at bo her, og min kæreste har lejet huset ved siden af, fortæller Lars Esbensen, der også er aktiv i Viborg-afdelingen af Foreningen for Udsatte samt medstifter af veteranforeningen ”Blood of heroes”.

PTSD-ramte er ikke farlige

PTSD’en slipper han dog aldrig af med, ved han.

– Jeg genoplever ikke længere scener fra krigen døgnet rundt. Men jeg er stadig syg. Jeg tager medicin for at kunne sove, for depression og for paranoia. PTSD bli´r man aldrig kureret for, slår Lars Esbensen fast.

Han har ikke haft direkte kontakt til Lars Kragh siden forløbet i 2011. Men i veterankredse har de fleste sporadisk kendskab til hinanden, og Lars Esbensens indtryk er, at Lars Kraghs problem netop var, at han ikke længere ville være syg, og modtage behandling. Måske er andre og værre problemer så stødt til, vurderer Lars Esbensen.

– Det værste alternativ for de fleste PTSD’ramte er selvmordet. Det er helt forkert, hvis en episode som den her, kommer til at skabe et billede af os som farlige. Det er vi ikke. Hvis Lars Kragh har dræbt sine forældre på den måde, som han nu er anklaget for, ja så bærer det tydeligt præg af en meget alvorlig psykose. Her har været langt værre ting end PTSD´en på spil, konstaterer Lars Esbensen.

Hans ønske til systemet ovenpå den tragiske historie fra Uggelhuse er, at man aldrig slipper en PTSD-ramt, som én gang har haft berøring med systemet.

– Besøg os regelmæssigt og tag en snak for finde ud af, hvor vi er henne. Det kører op og ned for os hele tiden. Måske har vi brug for et eftersyn, lyder opfordringen.

Kan du lide, hvad du læser? Så gå ind på Facebook og “synes godt om” Randers Netavis her

Kommentarer