Kultur

Populær Randers tradition aflyses

Randers Politiorkester må for første gang nogensinde aflyse julekoncert

COVID-19 har siden udbruddet bremset mange kulturelle aktiviteter. Desværre kommer det også til atgøre sig gældende for Randers Politiorkesters traditionelle julevelgørenhedskoncert. Koncerten skullehave være afholdt på Værket søndag den 6. december.

– Under de nuværende omstændigheder og efter de gældende retningslinier, kan vi ganske simpeltikke planlægge og afholde så stor en koncert – udtaler formand Niels Karmark.

– Det er første gang i orkestrets 81-årige historie, at vi har måttet aflyse en julevelgørenhedskoncert. Selv ikke da stormenBodil rasede i 2013 aflyste vi – vi flyttede blot koncerten til en senere dato. Det kan vi desværre ikkegøre i dette tilfælde, fortsætter Niels Karmark, da ingen jo kan forudsige, hvordan situationen er i december.

I stedet må de trofaste gæster vente til søndag den 12. december 2021 med at komme til koncert.

– Men allerede nu er vi i gang med planlægningen, så vi kan levere et brag af en koncert – siger NielsKarmark.

– Og vi kan faktisk allerede nu løfte sløret for hvem solisten bliver. Det er skuespiller, sangerog entertainer Michael Carøe, hvilket vi glæder os utroligt meget til.

Michael Carøe er en alsidig kunstner, der boltrer sig i alle musikkens genrer. Som han selv siger, så erhan egentlig kun begrænset af mottoet: It don´t mean a thing, if it ain´t got that swing. Så mon ikkepublikum kan se frem til god, velkendt swingmusik, som det er svært at sidde stille til.Koncerten ledes som sædvanligt af Christian Wallmann-Høeg, der med sin professionelle og mange-årige erfaring er med til at sætte et festligt præg på koncerten

Kommentarer