Debat og politik

Pia Nyholm: Ikke godkendt!

Læserbrev af Pia Nyholm, forhenværende bestyrelsesmedlem for Dansk Folkeparti i Randers 

Byrådsgruppen 17. december 2016 valgt at udsende denne mail til deres medlemmer: Læs Mail . Mailen skal tilbagevise min påstand om, at Frikadellen og Fremtidens Plejehjem er eneste DF-politik, der reelt er blevet gennemført i denne byrådsperiode, hvor man skal huske på at DF har været tungen på vægtskålen i mange politiske afstemninger.

Jeg vil i dette læserbrev prøve at belyse 2 af deres påstande.

  1. at DE har sørget for at Søren Møllers Gade bliver solgt når udlændingeservice lukker for asylcenteret.
  2. at DE har sørget for massive besparelser på modersmålsundervisning.

I denne artikel fra Amtsavisen udtaler Søren Fonseca, der er leder af Byg i Randers Kommune:

– Udlændingestyrelsen har på baggrund af udviklingen i det forventede indkvarteringsniveau og for at sikre rentabiliteten valgt at nedjustere den samlede indkvarteringskapacitet til asylansøgere. Udlændingestyrelsen har derfor varslet en reduktion af kapaciteten i løbet af efteråret, herunder Vesthimmerlands Asylcenter, som står for asylcentret i Søren Møllers Gade”.

Man kan i artiklen også læse, at inden bygningerne i Søren Møllers Gade i 2013 blev udlejet til asylcenter var de ved at blive forberedt til salg.

Så salg af bygningerne er med andre ord, ikke noget som er blevet afgjort i denne byrådsperiode!

Altså ikke en politik man kan tage bare et minimum af æren, af at have fået gennemført.

Det næste punkt i den før omtalte medlems-mail:

”På budgettet i 2013 under Henning Jensen Nyhuus, startede man i Randers Kommune en nedskæring indenfor Modersmålsundervisning for ikke EU borgere. Og dette var første gang der blev sparet på dette område”. (Altså også i forrige byrådsperiode!)

I Budget 13 står der ordret: Modersmålsundervisning afskaffes og der etableres en styrkelse af danskundervisningen for særlige målgrupper. I budget 14, 15, 16 og 17 er der ikke nævnt, hverken modersmålsundervisning eller danskundervisning for særlige målgrupper.

Altså heller ikke en politik man kan tage bare et minimum af æren, af at have fået gennemført.

Grundlæggende er medlems-mailen som byrådsmedlemmerne har valgt at udsende til lokalforeningens medlemmer, i mine øjne et forsøg på:

  • at miskreditere de afgåede bestyrelsesmedlemmer.
  • at fjerne fokus fra de manglende politisk resultater i byrådsperioden

Og sidst men ikke mindst et forsøg på at fjerne fokus fra det, det hele drejede sig om. Deres egen manglende evne og vilje til samarbejde.

Som forhenværende medlem og ikke ekskluderet men afgået bestyrelsesmedlem, har jeg kun 2 ord tilovers for deres indsats og det er

”IKKE GODKENDT”!

Vil du følge med i nyhederne fra dit lokalområde? Så gå på Facebook og giv et “synes godt om” til Randers Netavis her

Kommentarer