Erhverv

Parter indgår aftale om at løse udfordringer på arbejdsmarkedet

På mødet den 20. maj 2019 har Randers Byråd tiltrådt en partnerskabsaftale mellem Randers Kommune, arbejdsmarkedets parter og erhvervsskolerne for perioden 2019-2021. Aftalen skal bidrage til at løse nuværende og fremtidige udfordringer på arbejdsmarkedet.

Bred aftale
Aftalen bygger videre på en lignende aftale, der udløb i marts 2018. Her var fokus især på bygge- og anlægsområdet, men den nye aftale er bredere og omfatter nu også Dansk Erhverv, ligesom Dansk Industri Randers bakker op om aftalens formål og indhold.

Nye elementer i aftalen er et samarbejde om at sikre et rummeligt arbejdsmarked, der har plads til borgere med begrænsninger i arbejdsevnen. Og et øget fokus på at få flere unge til at vælge en erhvervsuddannelse.

Derudover vil parterne fortsat arbejde for blandt andet at sikre, at der er praktikpladser til lærlinge og at opkvalificere den eksisterende arbejdskraft, så virksomhederne kan få den arbejdskraft, de har behov for.

Den ny aftale er trådt i kraft og udløber ved udgangen af 2021.

Kommentarer