Døden er et uomgængeligt vilkår. Døden frastøder og fascinerer, og nu kan du blive lidt klogere på fortidens dødsritualer og syn på døden. Det er overinspektør Ernst Stidsing fra Museum Østjylland, der fortæller om bondestenalderens dødekult og viser fascinerende fund fra tiden.

Den lille fortælling er en del af festivalen Livet ved Randers Fjord, der i maj måned byder på masser af spændende arrangementer i og omkring Randers.

Kort fortælling: Bondestenalderens dødekult den 9. maj 2018 kl. 11 – 11.30 på Museum Østjylland i Kulturhuset Randers.

Ernst Stidsing har fokus på bondestenalderens dødekult og fortæller ud fra museets oldtidsudstilling Livet ved Fjorden. Følgende eksempel på en begravet kvinde er dog ikke fra udstillingen på Museum Østjylland men stammer fra Gammel Holtegaard:

– Menneskene i jægerstenalderen begravede også deres døde med stor omhu. Man fornemmer i denne grav tydeligt sorgen og savnet hos de efterladte, da en unge jægerstenalderkvinde blev begravet med sit ikke fuldbårne drengebarn i en grav fra tiden. Drengen var nænsomt lagt til hvile på en svanevinge, fortæller Ernst Stidsing, der ikke har et bud på hvilken symbolik, der ligger bag den måde at begrave på.

Knogler i dyssen

Menneskene i bondestenalderen begravede deres døde på meget forskellige måder, for eksempel i de imponerende stendysser og jættestuer, hvor arkæologerne tidligere troede, at de døde mennesker var blevet begravet lige efter døden. Nu har man fundet ud af, at det er foregået helt anderledes.

De menneskeknogler, der blev fundet i stengravene var for eksempel tit sorterede og lagt i små bunker. I dag mener man, at de døde oprindelig blev lagt et andet sted og først, når forrådnelsen var slut, blev den dødes knogler lagt ind i dyssekammeret.

– Vi arkæologer tolker, men spørgsmålet er, om vi altid når frem til den rigtige forklaring, smiler Ernst Stidsing.

Begravet med vogn og okse

Senere i bondestenalderen blev de døde begravet i vogne, og foran vognene blev der spændt to okser! Arkæologerne tolker det som det omrejsende kvægfolk, der fortsætter livets vandringer efter nye græsgange på dødens evige rejser.

– Det er altid spændende at undersøge en grav fra oldtiden. For hvad finder man? En mand, en kvinde eller måske et barn, der er blevet begravet for 4.500 år siden? Finder man noget, som kan være med til at give mere forståelse for stenaldermenneskets liv, død og tankegang? Nogle gange støder vi på ting og træk, som viser, at vi ikke lige kan overføre vores tankegang til fortidsmenneskets, forklarer Ernst Stidsing.

Gratis adgang

For mere information kontakt overinspektør Ernst Stidsing på 2140 5580 eller på es@museumoj.dk

Billedtekst (Ernst): Overinspektør Ernst Stidsing står her med en af de perfekt slebne flintøkser, som en kvægbonde fra det omrejsende kvægfolk fik med sig i graven. Hør mere om oldtidens gravskikke, når der er kort foredrag på Museum Østjylland i Kulturhuset.

Fotokilde: Museum Østjylland
Billedtekst (kranie): En lille pige på omkring syv år blev for 4.800 år siden begravet sammen med en cirka fireårig dreng. Børnene blev begravet med en fin udsigt over Randers fjord. At de blev begravet i en omhyggelig bygget stenkiste viser sikkert, at de har hørt til blandt samfundets ledende slægter, fortæller overinspektør fra Museum Østjylland, Ernst Stidsing.

Fotokilde: Museum Østjylland