Fussingø

Nyt vandløb ved Fussingø indviet

Omløbsstryg ved Fussingø Vandmølle Det nye stykke å leder Skals Å uden om mølledammen og skaber dermed fri passage begge veje for fiskene. Foto: Randers Kommune

Fredag i sidste uge blev det nye vandløb, der leder Skals Å uden om Fussingø Vandmølle indviet.

Fussingoe-moelledam-kort

Fredag 24. juni blev det nye omløbsstryg ved Fussingø Vandmølle indviet af formanden for miljø og teknik, Frank Nørgård (DF). Spærringen ved Fussingø Vandmølle var den sidste spærring i Skals Å’s hovedløb. Hvor fiskene før kun kunne komme den ene vej, nemlig ned ad det to meter høje vandfald ved mølledammen, bliver der med det ubrudte vandløb for første gang i 400 år mulighed for at vandre frit fra havet og helt op i Fussing sø – til gavn for eksempelvis ål og ørreder.

 

Det er Randers Kommune som med statstilskud fra Naturerhvervsstyrelsen under Miljøministeriet har gennemført projektet, der har kostet lidt under en million og taget en måneds tid – blandt andet fordi det var nødvendigt at føre vandløbet uden om Mølledammen, der blev fredet i midten af 50’erne. Dammen kobles nu fra vandløbet og vil fremover være en permanent skovsø med uden gennemstrømning.

Kommentarer