Randers By

Mor til ADHD-ramt utilfreds med Randers Kommune

Annette Sievers, som er mor til ADHD ramt søn føler sig svigtet af Randers Kommune.

I Randers bor Annette Sievers sammen med sin mand og tre børn. Det er nærmest en helt almindelig kernefamilie. Men noget er galt.

Den ældste søn Jannik på 21 år fungerer ikke som andre unge. Som 18 årig aftjente han frivilligt sin værnepligt, men på grund af et stof- og alkoholmisbrug blev han hjemsendt før tid.

Han begynder efterfølgende at gå på misbrugscentret i Randers, og i forbindelse med behandlingen på misbrugscentret, fik han diagnosen ADHD.

Ifølge moderen er der tidligere mange som har betragtet Jannik som en irriterende, doven og uopdragen unge, og siden folkeskolen har han stort set kun oplevet det ene nederlag efter det andet. Da han fik diagnosen, gav hans adfærd pludselig mening for familien.

Ifølge en behandlende psykiater, er det kendetegnende for de ramte, at diagnosen ofte bliver stillet for sent, og mange viser sig at være intelligente mennesker.

Medicinen hjælper dem, men det er ikke tilstrækkeligt. De har behov for yderligere hjælp. Sådan er det med Jannik, og sådan er det med mange andre med ADHD, oplyser psykiateren.

Et lille problem kan for Jannik være et kæmpe problem, som kan vælte hele hans dag. For ham er selv små detaljer ofte uoverskuelige siger moderen.

Annette Sievers fortæller, at Jannik rigtig gerne vil ud og fungere og have et job. Han har prøvet at bo for sig selv, men det gik ikke.

Derfor bor Jannik nu hjemme ved moderen Annette Sievers og hendes mand Palle Bruun Jensen.

– Men hvis vi ikke tager hånd om ham, går han til grunde, vurderer Annette Sievers. En vurdering som støttes af den behandlende psykiater.

Annette Sievers fortæller, at alle forsøg på at føre en normal tilværelse er udtømte. Jannik er impulsivstyret og har ingen konsekvensberegning. Moderen kan sige ting til ham, som hun siger til et lille barn, men det har ingen virkning.

Annette Sievers betoner, at hun har haft mange forskellige kasketter på. Hun har været sin søns rådgiver, bankrådgiver, socialrådgiver og kun meget lidt mor. Hun frygter for hvor Jannik vil ende, hvis hun slipper de opgaver. Derfor søger hun nogen, som kan tage over og hjælper en ung mand videre i systemet, så han på et tidspunkt kan klare sig selv. Udover de mange kasketter hun bærer for sønnen, skal hun samtidig være mor for de to andre børn. Det er meget opslidende og tidskrævende for hele familien.

– Det er uværdigt, frustrerende og ydmygende for Jannik, at han skal bo hjemme og stå i en håbløs situation, siger Annette Sievers.

Hun føler sig meget alene med problemet, og efterlyser støtte fra Jobcenter Randers, til at håndtere problemet.

– Jobcentret har puttet Jannik i den kasse der hedder ”Parat til uddannelse,” og det bliver de ved med. Det er efterhånden sket mellem 8 og 10 gange, selvom de siden 2014 været bekendt med, at Jannik lider af ADHD. så det forstår jeg ikke, indskyder hun.

”Parat til uddannelse” betyder, at Jannik får kontanthjælp, der svarer til SU. Men kun hvis han møder op til forskellige aktivitetstilbud. Personer i denne kategori er unge mennesker, som indenfor en kortere periode kan gennemføre en uddannelse.

Annette Sievers har bedt om aktindsigt i sønnens sag. Den har hun modtaget, og den fylder hele 384 sider.

Af akterne fremgår det flere steder, at samme jobcenter erkender en begrundet tvivl om, hvorvidt Jannik er i stand til at gennemføre en uddannelse.

I 2016 skrev han: ”Det er min vurdering, at det vigtigste for Jannik lige nu er at få styr på det med ADHD”.

”Hvis han starter på uddannelse nu, vil han nok ret hurtigt komme til at havne i samme problematik, som på det grundlag han lige har afbrudt, nemlig at han vil få for meget fravær” skriver sagsbehandleren fra jobcentret.

– Hvorfor bliver man så ved med at putte ham i den kasse, når der er begrundet tvivl. Hvorfor har de ikke taget konsekvensen af den tvivl, og gør noget andet, spørger den fortvivlede mor.

Annette Sievers lægger ikke skjul på, at hun mistænker kommunen for at spekulere i kassetænkning for at spare penge.

Familien mener samtidig at informationsniveauet fra jobcentret er meget lavt. Både Annette Sievers og ægtemanden er også overbeviste om, at tilbuddene er der, men de pårørende bliver bare ikke orienteret om dem.

– Hvor kan vi gå hen og få råd og vejledning? Hvorfor har ingen talt med Jannik om hverken Ungebasen eller mulighed for STU (særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse, red) som henvender sig til unge med behov for støtte, og som har fokus på den enkelte spørger hun. Hvorfor spørger hun. Men får intet svar.

Blandt andet derfor er familien overbevist om, at Jannik forbliver i den nuværende kategori, fordi det vil koste flere penge at flytte ham over i den kategori, hvor han ifølge akterne retmæssigt hører til.

Moderen fortæller også, at Jannik heller ingen rådgivning fik i forbindelse med en ledighed, hvor en løn som var optjent lang tid før, blev modregnet i hans kontanthjælp. Det resulterede i tre måneder uden indtægt af nogen art.

Annette Sievers ringede til ydelseskontoret for at høre, hvad han så skulle leve af, og her lød svaret, at han bare kunne tage til et værested for hjemløse. Det slog hovedet på sømmet.

– Så blev jeg gal i hovedet. Kommunen skriver selv, at Jannik har behov for støtte og indsats. Men der har ingen støtte og indsats været, og derfor gør jeg opmærksom på de problemer der er for en familie, med de problemer. For vi er langt fra de eneste, bemærker Annette Sievers, som er tydeligt frustreret over situationen.

– En løsning kunne være en mentor, som kan aflaste mig, så jeg kan have et privatliv og kan udføre mit arbejde som dagplejemor, påpeger Annette Sievers. Derved er hun sikker på, at der også kan blive tid til overs, som kan benyttes til at hygge i sammen med den øvrige familie.

Situationen påvirker i høj grad også ægteskabet. En gang imellem har det krævet et valg. Annette Sievers har som mor altid valgt Jannik.

– Men mange gange er det er godt nok hårdt for os begge to, understreger den desperate mor.

Ægtemanden Palle Bruun Jensen bekræfter, at det ofte kan være en belastning for ægteskabet. Men det tager han med. Selvom det kan være hårdt bakker han hundrede procent op om hele sin familie, og det er ikke mindst Annette Sievers glad for.

Efter at Randers Netavis er gået ind i sagen, er Jannik flyttet fra kategorien ”Parat til uddannelse” til ”Aktivitetsparat.”

Som aktivitetsparat gives en indsats, der kan hjælpe med på sigt at komme i gang med en uddannelse. En advokat har rådet Annette Sievers til at tage kontakt til Randers Bo og Erhvervsstøtte for at aflaste familien.

Her er situationen, at Jannik skal henvises af Randers Kommune, og skal selv betale for kost og logi oplyser Annette Sievers, og mener ikke, at det hænger sammen økonomisk, da han samtidig skal afvikle på et lån i banken.

Randers Netavis har forelagt problemet for Jobcenter Randers, Udsatterådet samt ADHD-foreningen.

Kommentarer