Debat og politik

Michael Frank: Kasper Fuhrs falske mandat

Foto: Michael Frank

Michael Frank, Langå

I følge sin egen terminologi er Kasper Fuhr Christensen en udemokratisk og afskyelig partiafhopper med et udemokratisk og falsk mandat.

Velfærdslisten og andre på den yderste venstrefløj har på det seneste ytret sig meget negativt og udtrykt afsky om personer, der benytter sig af deres Grundlovssikrede ret til at vælge og skifte parti.

Afledt af et andet emne på Facebook, blev jeg af den officielle Velfærdslisteskribent gjort opmærksom på at tre byrådsmedlemmer har skiftet parti og verden derefter gik af lave.

Det fik mig til at researche. Der er to personer, der har skiftet fra Socialdemokratiet til Venstre. Kigger man på de bevægelser der har været i Socialdemokratiet, fra Henning Jensen Nyhuus’ moderate linjen til den stærkt socialistiske Mikael Firlings Mouritsens linje kan det faktisk undre at det kun er to.

Vi skal imidlertid tilbage til forrige byrådsperiode for at finde den tredje partiafhopper. Det er – i den sammenhæng – et interessant navn. Kasper Fuhr Christensen.

Kasper Fuhr blev smidt ud af Socialistisk Folkeparti. Men han gav ikke mandatet tilbage til partiet, han beholdt det og blev siddende i byrådet på et “udemokratisk” og “falsk mandat”.

Han er det, han selv kalder et “ugyldigt mandat”, “falsk mandat”, “falsk flertal” og “udemokratisk”. I følge sin egen terminologi er Kasper Fuhr Christensen en udemokratisk og afskyelig partiafhopper. En dobbeltmoralsk levebrødspolitiker.

Jeg syntes hans retorik er en hån af Grundloven og hans adfærd er egoistisk, useriøs og usmagelig.

Kommentarer