Randers By

Malte og Michael var gæstebartendere på Cafe 38 i Randers Ugen

De politiske kombattanter, folketingsmedlem Michael Aastrup Jensen (V) og folketingskandidat Malte Larsen (S), dystede lørdag om hvem, der kunne sælge flest drinks på Café 38. I midten indehaver Michael Horsmark.

Første lørdag i Randers ugen stillede folketingsmedlem Michael Aastrup Jensen (V) og folketingskandidat Malte Larsen (S), op som bartendere på Cafe 38.

De stod bag baren for at servere drinks, som led i en alternativ afstemning mellem rød og blå blok.

Der var mødt flere op, både for at støtte en farve eller blot for at se, hvad arrangementet gik ud på. Det bød på gode røverhistorier, politiske spørgsmål og grin, både foran og bag baren.

– Nu har vi afprøvet konceptet, og jeg synes det var en rigtig god og hyggelig oplevelse. Jeg tror vi kommer til at gøre det igen det kommende år, for egentlig vil vi jo gerne være åbne med vores politik, og vise at debatten kan ske alle steder. Det vigtigste er jo sådan set, at vi får snakket med borgerne og hørt deres inputs, siger Malte Larsen, folketingskandidat (S)

– Jeg glæder mig over vores samarbejde, og synes det var rigtig fedt, at diskutere politik på en anden måde end vi plejer. Vi vil gerne nå så langt ud som vi kan, så vi kan vise, at vi står sammen om Randers og at det er rigtig vigtigt at folk husker at stemme personligt, siger Michael Aastrup Jensen, MF (V)

Kommentarer