Debat og politik

“Lyt nu til os der bor her og bruger skoven”

Privatfoto

Debatindlæg af Henriette Pihl. Daglig bruger af Fussingø, i mere end 25 år.

Åbent brev til miljøminister Lea Wermelin.

Jeg kender og ved ikke, hvordan man får Jer politikere råbt op, så I lytter og agerer på det, vi almindelige borgere siger. Derfor skriver jeg til dig i HÅB om, du læser dette, og ikke kun hører, hvad jeg siger, men faktisk også tænker over dette.

Jeg er en af de lokale som bliver nabo til Fussingøs nye ”turist park” med højt hegn og dyr sat ud af os mennesker, det finder jeg ikke naturligt i Danmark, jeg kan ikke se mig selv som lokal, støtte op om dette, da jeg har svært ved at se der er plads, til de naturligt levende vilde dyr.

Jeg mister min ridemulighed i Fussingø, og da jeg så udkastet og så HESTE og HINGST, og henvist til udskovene, forsvandt det sidste håb, beslutningen virker jo som om den er taget, og vi får en masse glatte politikersvar.

Jeg vil sagtens kunne ride inde ved hjorte og stude, men ikke heste, det er ikke forsvarligt, heller ikke trods diverse skiltning om, hvordan jeg skal forholde mig, eller Jeres forsøg på at opdrage mig, til en korrekt adfærd, for tror du vildhestene læser det skilt, og ikke opsøger min hest? Så må jeg skuffe dig og sige, at de ikke læser skiltet og JA, de opsøger min hest, da heste er et flokdyr. Som der står i udkastet fra Naturstyrelsen, ridning er nok ikke så attraktivt i parken for mange. Hertil må jeg sige, NEJ, det kan være livsfarligt.

Jeg er som hesteejer nødt til at sige til dig, at når I som politikere siger, at vi må ride inde ved en flok vildheste – så er det er varm luft, det lyder vel nok flot, men det er langt fra hvad, der har med virkeligheden at gøre, spørg vores rideforbund i DK i stedet for dem, som jeg har indtryk af, der lyttes til, spørg nu nogen, som faktisk ved noget om det…

Jeg har bosat mig her NETOP fordi, der ligger en skov kun få hundrede meter fra min adresse, nu kan jeg se frem til at skal læsse min hest, når jeg vil ride i skoven. Hvilket jeg gør stort set dagligt, det holder mig oppe, så jeg kan klare tankerne og få stressen ned, så jeg kan passe mit job. Det bliver bare lidt mere besværligt og svære at nå i en presset hverdag, og jeg har svært ved at se den fri og uhindret adgang, som vi er blevet lovet.

Helt ærligt, hvordan kan I kun lytte til nogle få, som har præget det her hegnscirkus i flere år – hvorfor tror I ikke på os, eller vil I bare ikke sige det højt, at I godt ved, vi mister vores reelle adgang?

Biodiversiteten har det fint i Fussingø, hvorfor så gå til yderligheder? Og hegne det naturlige vilde ude. Hvorfor hegne et område, som Randers sælger sig på, giver rekreative muligheder ad libitum. Vi, der bor her på landet, bor her for vi ikke vil gå i kø rundt om en sø, vi vil gerne have luft og plads omkring os, egoistisk, måske, men så alligevel ikke – jeg ønsker at passe på naturen og ikke ødelægge det fantastiske, vi har her i området…. Jeg vil gerne tro, at jeg er en borger i et demokratisk samfund, men indrømme, at det her næsten sætter tvivl herved, og jeg næsten tænker at mine borgerrettigheder er krænket.

Jeg forstår ikke hvorfor der kun lyttes til nogle få, jeg har meget svært ved at se den demokratiske proces her.

Dyrevelfærden, eller mangel på samme er et kapitel helt for sig selv, men jeg vedhæfter et par billeder her fra Fussingø, i den tro, at det bestemt ikke er dem du ser…

Dyrene manglede vand, det var frosset til, og de fik ikke tilbudt vand. De har dog fået en wrapballe, men det er jo stik imod de principper der kommer til at være fremadrettet. Det er sørgeligt at være tilskuer til…

LYT nu til os der bor her og bruger skoven, ikke kun i Fussingø, men på landsplan hvor der vil ske lign. projekter og lad være med kun at lytte – handl herudfra, ellers frygter jeg for modstand, og det er ikke til gavn for naturen.

Kommentarer