Randers By

Lokal butik lancerer sportstøj til randrusianerere med kurver

De nye kollektioner fra Zizzi, Active og Swim, skal inspirere og give selvtillid ved at fremhæve det frodige og feminine. Pressefoto

40 procent af Randers’ kvinder tilhører plus size-segmentet. Zizzi i Randers Storcenter lancerer derfor ny sportskollektion, der er skræddersyet til at fremhæve feminine former. Med den nye produktlinje får de kurvede randrusianerere et bredere udvalg.

Den nye produktlinje Active er designet til give selvtillid ved at fremhæve plus size-kvindens frodige og feminine fortrin. Pressefoto

Kvinder med kurver, der gennem mange år har måttet nøjes med et begrænset udvalg, får nu mulighed for at shoppe sportstøj hos Zizzi i Randers. Plus size-brandet har netop lanceret kollektionerne Active og Swim, der skal inspirere og give selvtillid ved at fremhæve det frodige og feminine. Ifølge butikkens leder giver især den nye sportskollektion kunderne mulighed for at vælge tøj, der matcher deres personlige stil.

– Omkring 40 procent af byens kvinder hører til plus size-segmentet, og hidtil har mange måttet nøjes med at tage, hvad de nu kunne passe. Active- og Swim-produkterne er designet til, at kvinden skal lade sig inspirere og føle sig selvsikker ved at vise sine former, og ikke mindst på Active-kollektionen oplever vi en stor efterspørgsel, forklarer Dorte Rix Høeg, der er Store Manager hos Zizzi i Randers Storcenter.

Mulighed for at være den, man er

Folk, der bruger de mest almindelige størrelser, går ud fra, at de kan få tøj, der passer ens stil, men sådan er virkeligheden ikke altid for plus size-forbrugeren. I Randers Storcenter oplever man netop, at den diversitet i markedet, der giver kunderne frihed til at vælge, har været en mangelvare.

– Mange tager for givet, at hvis man er plus size, er man ikke aktiv, og det passer selvfølgelig ikke. Og det er jo netop essensen af Active- og Swim-kollektionerne – vi ønsker at give vores kunder et bredere udvalg og friheden til at være dem, de er, siger Dorte Rix Høeg.

Active fås hos Zizzi i Randers, mens Swim udelukkende kan købes på nettet.

Kommentarer