Debat og politik

LO Randers bryder taler-tradition 1. maj

Pressemeddelelse indsendt af Frede Kirkholm Nielsen, Enhedslisten Randers.

I år er det kun socialdemokratiet der som parti har fået en taler til LO-Randers` 1.-majarrangement på Skovbakken. Det er socialdemokratiets borgmesterkandidat Torben Hansen

I den anledning udtaler kontaktperson for Enhedslisten i Randers Frede Kirkholm Nielsen:

– I Enhedslisten er vi stærkt utilfredse med at det kun er socialdemokratiet som parti som har fået en taler til LO-Randers` 1.-majarrangement på Skovbakken. Der har siden 1985 hvor venstrefløjen i Randers for første gang bakkede op om LO`s 1.-majarrangement været en underforstået aftale om at hvis socialdemokratiet fik en taler så fik venstrefløjspartierne også en taler. Denne underforståede aftale er blevet brudt i år.

– Enhedslisten Randers vil møde op med en bod på Skovbakken, men det er klart at vi ikke på samme måde som de tidligere år føler at det også er vores arrangement. Vi har overvejet om vi skulle lave vores eget 1.-majarrangement, men vi er først meget sent blevet opmærksomme på problemstillingen, så det har af tidsmæssige årsager ikke kunnet lade sig gøre.

– Efter 1.maj vil vi sende et brev til LO-Randers hvor vi vil bede om en garanti for at det fremover ikke kun er socialdemokratiet som bliver repræsenteret med en taler 1. maj. Kan vi ikke få en sådan garanti vil vi næste år arrangere vores eget 1.-majarrangement evt. i samarbejde med andre partier på venstrefløjen

Kommentarer