Langå

Langå Kro: Ny ejer vil servere varm mad

Fra august tilbyder Langå Kro igen varme måltider, som for eksemel en

Helle Nielsen er ny ejer af Langå Kro. Hun har hyret kok Brian Nielsen og planlægger nu, at åbne for serveringen igen, fortæller Randers Amtsavis.

Planen er, at man fra første tirsdag i august igen kan få stillet sulten restauranten på Langå Kro. Opgaven med at oplive byens gamle spisested lykkedes ikke for kroens tidligere ejer, Svend Larsen, som gik konkurs i efteråret. Men nu skal der ske noget, fortæller den nye ejer, Helle Nielsen, til Randers Amtsavis.

Hun er 45 år, uddannet sosu-assistent og bor i Hjermind med kæreste og tre børn. Hun ejer Bodega No 1 i Bjerringbro, som også var ejet af Svend Larsen, og hun har desuden arbejdet på Langå Kro og hjulpet til ved selskaber.

Der har ikke været mulighed for at købe varm mad på Langå Kro de seneste år. Men det ønsker Helle Nielsen nu at ændre på. Med ansættelsen af kok, Brian Boldsen, der er 41 år, udlært på Tronborg i Randers og som blandt andet har været køkkenchef på Ry Parkhotel og Slotskroen i Randers, håber hun at lokke både frokost- og aftengæster til.

På menukortet vil der være traditionel kromad i form af pariserbøf, stjerneskud, smørrebrød og varme måltider som boef bearnaise og wienerschnitzel. På sigt er der også planer om at stille større arrangementer på benene, som kan samle Langå til eksempelvis julefrokost, spisning eller dans.

Planen er også, at sætte kroens væresler i stand, så der igen kan blive mulighed for at overnatte. Den officielle åbning af kroen under den nye ejer finder sted 29. juli

Kommentarer