Fem ud af seks læger vil af med statens krav om to procent vækst i produktiviteten, viser ny undersøgelse. Men kravet giver stadig mening, siger sundhedsøkonom.

Hvert eneste år skal Lene Mortensen, ledende overlæge på Medicinsk Afdeling på Regionshospitalet i Randers, få afdelingens ansatte til at løbe fire millioner kroner hurtigere, smartere og mere effektivt, hvilket svarer til statens krav om to procent vækst i produktiviteten.

Mens Lene Mortensen har friholdt sengeafsnittene på afdelingen, fordi de er så pressede, må andre holde for.

– Så de seneste år har vi eksempelvis skåret ned på ambulatoriesygeplejerskerne, og desuden har lægerne presset flere ambulante patienter ind i dagsprogrammet, så de i f.eks. i ad hoc-pauser mellem patienterne skal lave henvisninger, snakke med en patient i telefonen eller lave andre administrative ting, som de tidligere havde afsat tid til. Vi kan i visse tilfælde også give opgaver over til kommunen eller almen praksis og på den måde være mere effektive«, siger Lene Mortensen og fortsætter med sin klare holdning til, hvorfor kravet skal væk:

– Kravet har måske givet mening i mange år, men efter min vurdering har vi nået grænsen. Der er ikke længere noget godt at sige om to pct.-kravet, og vi får intet kvalitet ud af denne grønthøstermetode, siger hun.

Flertal vil af med kravet

Lene Mortensen er ikke alene med sin holdning. En ny undersøgelse, der er foretaget for Lægeforeningen af TNS-Gallup blandt 576 sygehuslæger, viser, at 84 pct. af lægerne mener, at kravet om to pct. vækst i produktiviteten på sygehusene hvert år skal fjernes. Desuden viser undersøgelsen både, at 91 pct. af lægerne er enige eller overvejende enige i, at to pct.-kravet påvirker behandlingen, og at 66 pct. af lægerne mener, at de i deres hverdag ikke har tilstrækkelig tid til den enkelte patient. For Andreas Rudkjøbing, formand for Lægeforeningen, giver det derfor ikke længere mening at fokusere på at øge antallet af behandlinger.

– Vi har brug for en model, som har patientens behov i centrum, og som prioriterer kvalitet og patientsikkerhed. Det er positivt, at der efterhånden er bred opbakning til dette. Regionerne vil også af med to pct.-kravet, det samme gælder Danske Patienter, og der er voksende politisk forståelse på Christiansborg. Vi håber, at det betyder, at kravet snart bliver afskaffet, siger Andreas Rudkjøbing.

Også Dansk Sygeplejeråd har målt stemningen blandt sygeplejerskerne til to pct-kravet, og ifølge en undersøgelse foretaget af Megafon blandt ca. 2.000 sygeplejersker, der er ansat på et hospital, svarede 68 pct. at de vil skrotte kravet.

Som chef for 350 ansatte – herunder ca. 75 læger – på Medicinsk Afdeling på Regionshospitalet i Randers skal Lene Mortensen navigere afdelingen gennem store regionale besparelser, udrednings- og behandlingsgarantien og to pct.- kravet.

Skruet i bund

– Vi strammer skruen lidt hele tiden og laver en smule mere arbejde end sidste år. De ansatte er jo loyale og opsluger det merarbejde. Men det gør ondt, for der er efterhånden skruet i bund. Vores aktivitet svinger meget på en medicinsk afdeling, og når vi kører det meget stramt, og der pludselig kommer mange patienter ind, har vi svært ved at håndtere det. Jeg håber, at politikerne vil prioritere indsatserne noget mere og måle os på kvalitet i stedet for produktivitet. Og det er helt sikkert, at hvis kravet ikke havde været der, havde vi haft flere hænder på afdelingen, siger hun.