Debat og politik

LA bakker ikke op om DF’s halal-forslag

Debatindlæg fra Liberal Alliance, Randers

Spidskandidat for Liberal Alliance i Randers, Anders Burlund samt byrådskandidaterne Peter Brown og Enar Medzic kan ikke bakke op om DF’s forslag om forbud mod rituelt slagtet kød. For uanset om det er kosher eller halal, så er det en personlig sag.

Dermed er det i vores øjne op til den enkelte institution, bestyrelse, forældre eller pårørende at beslutte, hvilken slags kød man indkøber eller tilbyder.

Vi vil langt hellere lægge beslutningen i hænderne på dem det vedrører end beslutte det henover hovederne på dem.

På samme måde som vi ikke vil tvinge de ældre i Randers til at spise vegansk mad, grundet dyreetiske overvejelser, kan vi heller ikke bakke op om forslaget fra Dansk Folkeparti.

Hvad du putter i munden vedrører ingen andre end dig.

Kommentarer