Randers By

Kvælerslange i Randers Regnskov passer på mistet mobiltelefon

En tabt mobiltelefon, der er fundet hos en arrig krokodille i Randers Regnskov, er nu i sikkerhed hos en af regnskovens kvælerslanger.

Randers-Regnslov-facebookPersonalet i Randers Regnskov har en mobiltelefon, som man ikke kan finde ejermanden til. Telefonen faldt ned til krokodillerne, og en dyrepasser-elev fik til opgave at indfange den uden at komme i karambolage med det frygtindgydende krybdyr.

Randers Regnskov skriver i et opslag på Facebook:

Vi blev i dag gjort opmærksom på, at der var nogle, der havde tabt deres mobiltelefon ned til vores arrige Cubakrokodille. Dog ikke af ejermanden selv.

Vi sendte straks en af vores dyrepasser-elever ned efter den, men nu står vi så med en telefon, vi ikke ved, hvem tilhører.

Er det dig, eller kender du eventuelt vedkommende, der har tabt den? Indtil telefonen kommer tilbage til rette ejermand, har en af vores kvælerslanger lovet at holde den varm og tør imens.

Del gerne, så telefon og ejer kan blive forenet igen!

 

Kommentarer