Læserbrev af Flemming Østergaard, Medlem af KD’s hovedbestyrelse.

Kræftramte børn har behov for tryghed og nærhed

Det er kommet frem at Sundhedsstyrelsen/Rigshospitalet overvejer en national centralisering af børnekræftbehandlingen og det mig bekendt uden der er fagligt belæg herfor. I øvrigt uden at universitetshospitalerne i Odense, Aarhus og Aalborg er blevet involveret.

I KD har vi den holdning at ”det der ikke er, svært skal være nært” og for kræftramte børn har det enorm stor betydning hvor tæt man kan være på sin familie. Det uanset face time, Messenger, SMS m.v. – det kan ikke erstatte den fysiske nærhed. Det at have far og mor og sin familie omkring tæt sig gør en verden til forskel.

Fra min allertidligste barndom hvor jeg fik polio ifm. polioepidemien i 1952-1953 og lå på hospital i adskillige måneder ”popper” det stadig op i mig når jeg oplever relationer til hospitalsvæsnet. Tilbage i 1952 var der ikke noget der hed at blive indlagt med sin far eller mor – der var besøgstid og det var det. Men hvor man dog så hen til besøg og hvor man da var umådelig trist når besøgstid var forbi. På det punkt er børn ikke forandret fra dengang og til i dag.
Man savner sine forældre og familie og det så meget mere når et barn er ramt af en alvorlig sygdom. Midt i denne alvorlige situation skal barnet ikke også have denne bekymring oveni, at ens familie bor i Jylland og at man ikke lige kan få besøg så tit.

Så derfor bakker vi i KD op om at børnekræftbehandlingen bevares her i Jylland og på Fyn. Og det er rigtig glædeligt at de tre universitetshospitaler (Aarhus, Aalborg og Odense) nu har sat sig sammen og arbejder med fokus på hvordan de tre kan hospitaler kan arbejde sammen omkring nærhed og samarbejde til gavn for det enkelte barn fremfor centralisering.