Kultur og events

Kom tættere på årets julekalender

Tyvstart julen inden den 1. december ved at samle kort med motiver fra årets julekalender, 'Juleønsket', i alle Coop's butikker.

Børn, der glæder sig til årets julekalender på TV2, behøver ikke at vente helt til 1. december for at komme tættere på ”Juleønsket”.

Coop har i samarbejde med TV2 udviklet samlealbum og samlekort, som allerede er i butikkerne fra 15. november. Men kun i SuperBrugsen, Kvickly og Dagli’ Brugsen.

Kortene kan indsættes i samlealbummet, som indeholder uddybende historier om de forskellige karakterer og steder i ”Juleønsket”. Der er også små opgaver og gåder og opskrifter fra Coops mad- og undervisningsprojekt Go Cook. Så der er kort sagt stof til god underholdning i julemåneden.

Juleønskets’ samlealbum koster 40 kr. og for hver 100 kr. man handler i de tre Coop-kæder, får man en pakke med 4 samlekort.

”Juleønsket” er en genudsendelse fra 2015, og det har været en af TV2s mest populære julekalendere.

Kommentarer