Randers By

Kom til Åbent Hus på Campus Randers

Åbent hus på Campus Randers, VIA University College, den 12. juni. Pressefoto
Tirsdag den 12. juni klokken 15.00-16.30 holder Campus Randers Åbent Hus, hvor du kan møde uddannelserne til lærer, pædagog, sygeplejerske og psykomotorisk terapeut. Desuden kan du få info om forberedelseskursus for indvandrere og flygtninge (FI-kursus).

Overvejer du at søge en videregående uddannelse? Og er du i tvivl om, hvilken det skal være?

Så grib chancen og besøg uddannelserne, når de holder Åbent Hus. Forældre og venner er velkomne til at tage med på en lytter. Det er gratis og kræver ingen tilmelding.

Til Åbent Hus på Campus Randers tirsdag den 12. juni kan du møde nogle af de nuværende studerende og få en snak med dem om studielivet.

Søg ind i kvote 1 senest 5. juli

Der er også mulighed for at stille spørgsmål om adgangskrav og optagelse til uddannelsernes studievejledere. Du har desuden mulighed for at få en rundvisning på Campus Randers og se blandt andet undervisningslokaler og kantine.

Næste ansøgningsfrist til de videregående uddannelser er 5. juli klokken 12.00 gennem kvote 1.

Psykomotorikuddannelsen optager udelukkende studerende gennem kvote 2, hvor deadline er 15. marts klokken 12.00.

Forberedelseskursus for indvandrere og flygtninge (FI-kursus) modtager løbende ansøgninger og holder samtaler indtil opstart 5. september 2018.

Fakta om Åbent Hus

  • Tid: Tirsdag den 12. juni 2018 klokken 15.00-16.30
  • Sted: VIA University College, Jens Otto Krags Plads 3, 8900 Randers C

Kommentarer