Debatindlæg af Mogens Nyholm, Byrådsmedlem Radikale Venstre, Randers Kommune.

Undertegnede er i den paradoksale situation, at jeg ved de meget aktuelle overenskomst forhandlinger har et ben i begge lejre; da jeg jo er statsansat, og valgt til Randers Byråd for de radikale.

Sagt uden omsvøb, så holder jeg mest med de faglige organisationer i den her sag. Simpelthen fordi jeg er stor tilhænger af, at den såkaldte danske model regulerer arbejdsmarkedets forhold omkring løn og arbejdsforhold; og det både på det private og offentlige arbejdsmarked!

Hos de offentliges arbejdsgivere kniber det åbenlyst med respekten og opbakningen til den danske model; må jeg desværre konstatere.

Det er fuldstændigt ude i hampen, at innovationsminister Sophie Løhde nu udsender et Lockout-varsel på hele 440.000 offentlige ansatte, som modsvar til at de faglige organisationer har udsendt et strejkevarsel på cirka 100.000 offentlige ansatte.

Vi kan konstatere, at de offentlige forhandlere er parate til at ligge den offentlige sektor fuldstændig ned; uanset (de menneskelige) konsekvenser. Tiltaget handler vel om at Løhde og co. hurtigt vil tømme strejkekasserne, samt skabe en situation hvor VLAK regeringen kan gribe ind – ligesom vi desværre så det ved lærernes overenskomst i år 2013.

Minister Løhde, Michael Ziegler og KLs samt regionernes varsel kan kun betragtes som en magtdemonstration og magtfuldkommenhed, som er fuldstændig uanstændig og ude af proportioner – som de kun kan følge fordi de har statsmagten (folketinget?) bag sig.

Med den magtfuldkommenhed de offentliges forhandlere udviser lige nu, er der vel gode grunde til at sætte spørgsmålstegn ved, om det offentlige niveaus (politiske) forhandlere reelt er tilhængere af den danske model? Det er harmdirrende at iagttage.

Det er mit håb, at de offentlige forhandlere slutteligt går med til at give sine medarbejdere samme lønstignings takst som ses hos det private, samt lærerne får bod for den uretfærdighed, de var udsat for i år 2013 (hvor folketingets flertal anført af S og R var urimelige over for lærerne og deres arbejdstid!).

Både som borger og kommunalpolitiker mener jeg, at parterne skal se at få en aftale på plads i nær fremtid, så storkonflikten undgås – det vil være bedst for os alle sammen. Bedst for staten, regionerne, kommunerne, og sidst men ikke mindst bedst for borgerne og Den danske model.

Som kommunalpolitiker er jeg meget utilfreds med KL i den her sag; rigtigt meget endda.