Debatindlæg af Kasper Fuhr Christensen, Medlem af Randers Byråd for Velfærdslisten, Medlem af socialudvalget og beskæftigelsesudvalget, Formand for børn- og ungeudvalget 

Syge borgere, der har vist, at de kan klare et fleksjob, skal ikke parkeres i formålsløse ressourceforløb, mener Velfærdslisten, der vil have Randers Byråd til at ændre praksis

Randers Kommune anbringer syge mennesker, der allerede i en arbejdsprøvning har vist, at de kan klare et fleksjob, i såkaldte ressourceforløb, lyder det fra Velfærdslisten, der mener, at ressourceforløbene skader borgeren, hvis ikke hun selv er motiveret for det.

Se Velfærdslistens forslag her

Et ressourceforløb betyder, at borgeren får en ydelse, der svarer til kontanthjælp, og at borgeren i yderligere et til fem år skal være genstand for kommunal sagsbehandling. Ofte har borgeren i forvejen været igennem flere års sagsbehandling, før hun får et ressourceforløb. Og når ressourceforløbet er slut, kan kommunen bestemme, at borgeren skal have endnu et ressourceforløb.

Derimod giver et fleksjob borgeren mulighed for at arbejde i op til 25 timer om ugen, hvor hun får løn for den effektive arbejdstid, hun kan holde til. Oven i lønnen får hun så en dagpengelignende sats for det antal timer, hun ikke kan klare at arbejde, op til en fuldtidsstilling – altså 37 timer om ugen.

– Jeg har endnu til gode at møde en syg borger, der er blevet raskere af mange års sagsbehandling. Tværtimod. Det stresser folk, at de ikke ved, hvad de har at leve af i fremtiden. Hvis vi skal hjælpe syge borgere skal vi give dem afklaring – ikke udsigtsløs sagsbehandling, siger Kasper Fuhr Christensen, medlem af Randers Byråd (Velfærdslisten).

Velfærdslisten mener, at der i Randers Kommune er en række sager, hvor kommunen bestemmer, at en borger skal i et ressourceforløb, selv om kommunen også kunne beslutte, at borgeren i stedet skulle have et fleksjob. Og det vil Velfærdslisten have lavet om på.

– Reglerne om fleksjob og ressourceforløb er så upræcise, at det nogle gange er Randers Kommunes skøn, der afgør, om en borger får et fleksjob eller parkeres i et ressourceforløb. Her kan byrådet bestemme, at et bestemt hensyn skal veje tungere end andre hensyn. I den slags sager mener vi, at det er borgerens motivation, der som hovedregel skal være afgørende.

Borgeren skal selv bestemme
– Forslaget betyder, at en borger, der har vist, at hun kan klare et fleksjob, ikke skal parkeres i et ressourceforløb, medmindre hun selv mener, det vil være en god idé, siger Kasper Fuhr Christensen.

På byrådsmødet på mandag skal politikerne i Randers Byråd derfor tage stilling til et forslag fra Velfærdslisten om, at hensynet til borgerens motivation skal have størst mulig vægt i sager om fleksjob og ressourceforløb. På samme møde skal politikerne også forholde sig til en personsag. Den er – mener Velfærdslisten – et eksempel på en sag, hvor Randers Kommune i stedet for ressourceforløb kan beslutte, at borgeren skal have et fleksjob. Og det er netop det, lokallisten foreslår, at borgeren skal have.

Kasper Fuhr Christensen understreger, at Velfærdslisten har tillid til medarbejderne.

– Det er ikke rådgiverne, der bestemmer, om det skal være fleksjob eller ressourceforløb. Det er rehabiliteringsteamet og arbejdsmarkedschefen. Jeg har snakket med mange rådgivere, der har været lige så frustrerede over formålsløse ressourceforløb som mig.

Kasper Fuhr Christensen mener dog ikke, at ressourceforløb i alle tilfælde er en dårlig idé.

– Ressourceforløb kan give god mening tidligt i et forløb, hvor man samtidig med, at man støtter borgeren i en udvikling, også prøver at finde ud af, hvad borgeren kan klare. Men det skal ikke bare være en udsigtsløs forlængelse af sagsbehandlingen.

Han fortsætter:

– Vi mener også, at revalidering er et værktøj, Randers Kommune bør bruge langt mere. Undersøgelser viser, at det er et af de bedste værktøjer til at hjælpe mennesker med nedsat arbejdsevne.